Bogfinkevej @ Vega 22.03.19

Det er fredag aften og Benni's Bar på Vesterbro er atter godt pakket. Denne gang af åbenlyse årsager, for spillestedet Vega danner ramme om to ganske store og genremæssigt meget forskellige navne på den danske musikscene, som i sagens natur også appellerer til to vidt forskellige målgrupper.

Store Vega byder op til dans med Karl William, mens Lille Vega har fornøjelsen af den aarhusianske rapgruppe Bogfinkevej, der nogle uger før denne aften har ladet deres debutalbum flytte hjemmefra for at indtage og erobre diverse streamingtjenester. Anmeldelsen af det album kan du læse her.

Hvorfor lige Benni's Bar på denne småkolde marts aften? 
Benni's er et typisk Vesterbro værtshus med brune vægge, højt til loftet og en afslappet stemning, der ikke ser skævt til hverken geografisk oprindelse eller jobmæssige forskelle. Her kastes kolde håndbajere gennem det røgfyldte lokale, alt imens den ene røverhistorie efter den anden udveksles til stor begejstring for både fortæller og publikum. Ofte er begejstringen nok størst hos fortælleren, men det er en helt anden side af sagen.

Selskabet denne aften tæller alt lige fra typetypiske Mataspiger, der fejrer en 20års fødselsdag, over rapperne 4Pro og Jøden, til 4Pros supportgruppe "Southie Crew" fra den københavnske Sydhavn, der efterhånden også har adopteret Pede B og nu Bogfinkevej. Det er i dette selskab, at aftenen tidlige timer begynder.

Øllene forsvinder i et flot tempo, ligesom den flaske Ballantines, der har forvildet sig ned på bordet, også hurtigt ser sin ende, alt imens historierne nærmest udvikler sig som en lystfiskers ditto. En del historier blever endda fortalt flere gange!

Med småsvimle sko begiver vi os i nogenlunde samlet flok afsted til Vega, der ganske belejligt ligger få hundrede meter længere nede af Enghavevej. På trods af den ellers ganske korte gåtur, virker de to fodgængerfelter med den udskældte røde og grønne mand, som en ganske uoverskuelig opgave, hvor den ene halvdel af selskabet tager det som et tofarvet forslag, man ikke nødvendigvis bør lytte til, mens den anden troligt står og venter på den grønne mand...person! 

Lille Vega er, som lille Vega altid er. Der emmer af liv og glæde i den intime sal. En sal hvor jeg før har hørt både Mattis, De Dødelige og Noah Gundersen, for bare at nævne et par stykker. En sal hvor man som publikum kommer forbandet tæt på scenen, og nærheden er nærmest afhængighedsskabende, alt imens baren er tilpas tæt på og dermed skaber en fin balance mellem nærhed og tørstslukker. 

Til aftenens udsolgte koncert er der også åbnet op ind til den smukke bar i Lyngsie Salen. Her finder man nok Københavns smukkest udformede bar, der på trods af vin i haner og begrænset udvalg af fadøl, bør få mere end blot en fodnote. Hvor ville en upgrade af udvalget klæde denne smukke bar.

Pludselig begynder de mest opmærksomme publikummer at juble, hvilket nærmest afstedkommer en folkevandring fra både forhallen og Lyngsie Salen. Opvarmningsbandet Tomrum, der består af Loke Deph, Emil Oscar, Adam Sampler & Lukas Lunderskov, sætter et flot niveau for resten af aftenen, efter en start, der vel bedst kan betegnes som en smule famlende, men det drengene leverer, fremstår ægte og vidner om meget talent. 

Det klæder Tomrum at holde det ægte  frem for brugen af det til evig tid forbandede autotune, der kan høres på deres hidtidige singleudspil. 
I er for dygtige til den slags drenge, så overlad det til Gilli, Sivas og what not.

Tid til en tissepause og endnu en genopfyldning i baren, inden aftenens hoved-act går på. Summen i krogene giver et forventet indtryk af, at folk virkelig har set frem til aftenen og Bogfinkevej live, for humøret er højt alle steder.

Publikum er en broget skare, hvor alle typer, lige fra den unge pige i en ganske kort t-shirt med en RTD, til den fedladne øldrikker i hættetrøje mingler, men ligesom på Benni's Bar er der ikke et eneste skævt blik at bemærke.

Bogfinkevej stiller op i stærkeste opstilling. Der er både blæsere, bassist, trommeslager, håndværker, hangarounds og Lau Gad som klippefast midtpunkt med sin akustiske guitar, mens en nedskaleret udgave af Aarhus Festuge fiser rundt på scenen og momentvis over til den til lejligheden konstruerede bar, der danner samlingspunkt på scenen, når der lige byder sig en lejlighed for en kold øl.

Allerede tidligt i settet bliver "Smilets By" fremført med gæsteoptræden af selveste L.O.C. - eneste minus her, er at Steffen Brandt mangler, men det havde også næsten været for meget af det gode. Mængden af gæster på scenen kompenserer da også så rigeligt for Brandts fravær, for både Jokeren, Wafande, Kasper Spez og Kajser A kigger forbi og featurere på deres respektive numre. Som Søren Karim Bech ganske korrekt udbryder: ”Der er fandme så mange gæster, at back-stage er fyldt.”.

Gulvet er ligeledes fyldt, for der er fandme også så mange gæster, at mit højre ærme nu er badet i vodka/redbull, mens mit venstre er marineret i en doven pilsner og mine sneaks sejler. Man kan naturligvis argumentere for, at scenen så er sat til Bogfinkevejs slutnummer; "Iben Hjejle". Her eksploderer Lille Vega i skøn fællessang og -dans, mens de sidste våde varer enten bliver hældt i halsen, eller til begejstring slynget vidt omkring.

Mættet af musikalske indtryk, øl og gin/tonic, og med retningen mod garderoben, bliver det dog besluttet, at der lige skal en sidste omgang til, for ligesom at lade den musikalske oplevelse bundfalde sig. Istedgade bliver målet og en lille, men ganske dyb og røgfyldt beværtning, jeg dog nu har glemt navnet på, bliver for mig endestationen efter nærkontakt med en gylden dame, og en snak om stort og småt i livet - og naturligvis aftenens overståede koncert.

Søren Karim Bech, Mads Horsda og Lau Gad - tak for en eminent aften og en efterfølgende lørdag i meget langsomt tempo.