Musik

Body Language Vol. 4 – Compiled and Mixed by DJ Dixon

DJ Dixons hænder har leveret et sikkert mix på Body Language Vol. 4.

Body Language Vol. 4 – Compiled and Mixed by DJ Dixon
Redaktionen Connery
Af Redaktionen Connery 23. maj 2007

2 ud af 6 stjerner

releasedato: 24. april 2007
medie: cd
label: Get Physical

200659

Body Language Vol. 4 består af 14 numre som varierer i længde fra 2 minutter op til 7½ minut. Der er ved næsten alle numrene tale om alt andet end originalversionen, og prominente navne som Henrik Schwarz og Stefan Goldmann Marco er blandt andet inde over mixene. Også numrene er hentet på kvalitetskontoret, hvor kunstnere som Timo Maas, Thom Yorke, Tracy Thorn og Télépopmusik har fundet vej. Alt sammen presset sammen uden stop af DJ Dixon, som også lystrer navnet Steffen Berkhahn.

Dixon kom for alvor frem for over 10 år siden, og har siden spillet på mange store klubber i Berlin. De sidste 2 år har han haft travlt med sit eget pladeselskab Innervisions, som er et resultat af en månedlig klubfest på Berlins ‘Weekend Club’, der for Dixon er en mulighed for at vise, at han stadig er knivskarp på pladespillerne.
 

200660

Body Language Vol. 4 er ikke en decideret clubcd, som eksempelvis nogle af dem Ministry of Sound har lavet (Club Nation). Bpm når aldrig voldsomt højt op, men det skal tages in mente, at Get Physical, selskabet bag Body Language-udgivelserne, har bedt Dixon lave dette mix. Dixon tog imod tilbuddet, da han her ser muligheden for at lave noget for folk, som måske ikke er hans kernefanskare, og samtidig bliver han selv sat på prøve, når der ikke ‘bare’ er tale om ‘business as usual’. Ud af det er der kommet et tilbagelænet mix, tilsat en god gang soul, hvor man på intet tidspunkt hører overgangen mellem numrene. Cd’en er i mine øjne mere til alenetid derhjemme, hvor man kan nyde musikken, end det er et decideret partymix.

Dixon er hér et kvalitetsstempel i sig selv, og det holder også vand denne gang. At kvaliteten er i orden, er dog ikke ensbetydende med at cd’en er sindsoprivende, men et lyt værd bestemt.

The Weeknd sikrer femte førsteplads på Billboard 200 med ‘Hurry Up Tomorrow’

Læs også: The Weeknd sikrer femte førsteplads på Billboard 200 med ‘Hurry Up Tomorrow’

Travis Scott dropper Kanye på Instagram efter vild Twitter-rant

Læs også: Travis Scott dropper Kanye på Instagram efter vild Twitter-rant