Connery

Blue Foundation - Sweep Of Days

Blue Foundation har netop scoret GULD for deres seneste album. Albummet fortjener en sen anmeldelse her på connery.dk

5 ud af 6 stjerner
Selvom det er ved at være lang tid siden, at Blue Foundation udgav deres seneste album Sweep Of days - albummet, der gav gruppen gennembruddet - har det endnu ikke fået en anmeldelse her på siden. Selvom der er dømt alternativ musik, er undertegnede sikker på, at endnu større succes venter den store musikgruppe!
ANNONCE
Blue Foundation - Sweep Of Days
Gruppen består af 3 danskere, en japansk dj(Dj Tatsuki) og en engelsk MC(MC Japper), en multikulturel gruppe, der formår at bryde landegrænser, i drømmen om at udforske musikken!

Sweep of days er ikke deres første, men andet album. Debutalbummet blev udgivet for omkring 3 år siden. Det første album gav ikke Blue Foundation et gennembrud på musikscenen, og selv siger de, at de var de eneste, der vidste at succesen ville komme til dem.

Som sagt er der dømt alternativt. Musikken er en blanding af dj"ing, dejlige toner, smukke melodier og flotte vokaler fra en blanding af electronica, jazz og hiphop. Og hvilken blanding det er! Smuk musik opstår ud fra en ellers farlig mix. Dejlige, stemningsfuldte melodier siver ud fra højttalerne fra første gang der trykkes play. Sæt Sweep of days på afspilleren, læg dig i din seng, luk øjnene og oplev Blue Foundation. Du vil gennem albummet opleve nedtonede sange, hvor du nærmest føler dig sørgmodig, og får dig til at tænke over tingene som i 02.17 AM, og sange der vil få dig til at tænke på en forårsdag hvor fuglene synger og du er nyforelsket. Melodier som Save This Town, der får humøret til at flyve mod himmelen.

Der er mange numre, der er værd at fremhæve udover ovenstående. Numre som As I Moved On, End Of The Day(Silence), Ricochet og Embers mener jeg er nogle af de mest fremtrædende på pladen. Numre hvor de forskellige genrer, de meget forskellige momenter, der er i gruppens medlemmer, går op i en højere enhed. Save This Town, er også blevet taget meget godt imod af publikummet, dog siger den ikke mig så meget de andre. Og faktisk er det svært at fremhæve nogle over andre, da hele albummet er fantastisk efter min mening.

Da jeg første gang hørte en lille smule fra dette album, i en tv-reklame, var jeg klar over, at det album skulle jeg eje. Det har jeg aldrig fortrudt, og det vil du så absolut heller ikke. Så rend ned til din lokale pladepusher og køb den(bedre sent, end aldrig) og slip følelserne løs!!

Hvad synes du om Blue Foundation!? Fantastisk, mærkeligt eller bare ikke dig?

Kilder:

DR Musik

Blue Foundation
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce