Connery

Blizzard siger farvel til J. Allen Brack og flere personer i topledelsen efter sexchikane-søgsmål

Det er opbrudstid i Activision Blizzard

Sagsanlægget mod Activision Blizzard - og i særdeleshed Blizzard Entertainment, virksomheden bag spil som World of Warcraft, Diablo og Overwatch, har været katalysator for et væld af historier om dårligt arbejdsmiljø og lige så mange modstridende Twitter-breve fra virksomhedens forskellige aktører. 

På nuværende tidspunkt er det åbenlyst for enhver, at der gennem tiden er sket mange ting, som ikke burde have foregået hos Blizzard Entertainment. 

Det indledende sagsanlæg kom fra officielle myndigheder i Californien, og gik blandt andet på problemer omkring ligestilling, medarbejderforhold og grove tilfælde af sexchikane. Blizzards indledende svar på søgsmålet kaldte anklagerne for forfejlede, forældede og i nogle tilfælde usande. De officielle udmeldinger fra Blizzard Entertainment og Acitivison triggede en medarbejder protest, hvor medarbejderne demonstrerede overfor deres arbejdsgiver. 

Nu har piben fået en anden lyd fra Activision Blizzard.

ANNONCE

Den 3. august blev det offentliggjort, at Blizzard Entertainments 'president' J. Allen Brack, havde valgt at forlade posten efter 16 år i virksomheden - de seneste fem som chef for studiet. J. Allen Bracks position overtages af to personer: Jen Oneal, som har været hos Blizard Entertainment siden 2016 og Mike Ybarra, der tiltrådte hos Blizzard i 2019 - efter mange år hos Xbox. 

I en officiel pressemeddelelse fra Activison Blizzard, taler Daniel Alegre COO, til de nye co-lederes ansættelse: Begge er ledere med god karakter og integritet og er dybt engagerede i at gøre vores arbejdsplads til den mest inspirerede, mest velkommende omgivelse for kreative talenter.  

Umiddelbart samtidig, blev det bekræftet at Activision Blizzards PR-chef Jesse Meschuk er blevet afskediget fra virksomheden. 

Udmeldingerne kom i forbindelse med virksomhedens seneste investorrapport. Se de samlede hændelser i sagen, herunder modstridende udmelding fra Blizzard-ledere, beretninger fra medarbejdere og mere på denne Reddit-tråd, som giver et godt overblik. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce