Connery

Bliv godkendt af din kærestes veninde

Tro mig, det betaler sig!

Der er kun én ting, der kan virke lige så skræmmende som at møde svigerforældrene for første gang i et nyt forhold; at møde bedsteveninden. Hende, der kender din nye kæreste allerbedst, og som garanteret er både overbeskyttende og en smule på vagt over for dig. Hende, der lytter, når din kæreste brokker sig over dig, og som enten kan forsvare dig – eller råde hende til at droppe dig. Med andre ord; du vil meget gerne gøre et godt indtryk og få veninden på din side.

Men det er ikke altid lige nemt. Især ikke med kvinder. Vi ér bare sommetider lidt mistænksomme og så vil vi jo helst heller ikke have, at du tager vores veninde fra os.

Der er heldigvis ting, du selv kan gøre for at få bedsteveninden til at kunne lide dig, og vi har samlet fire lige her.

ANNONCE

Få hendes hjælp til en gave

Der er ingen, der kender din kæreste bedre end hendes bedste veninde. Beder du veninden om hjælp, anerkender du deres venskab og får den perfekte gave til din kæreste! Veninden ved alt om hendes yndlingsfarve, foretrukne brand og om hun er mest til øreringe eller armbånd, og hun vil med sikkerhed elske at hjælpe dig med at finde en gave. 

ANNONCE

Tag initiativ 

Det er vigtigt, at du rent faktisk virker interesseret i at lære hendes veninde at kende, men det er en svær balance – du vil heller ikke virke så ivrig, at din kæreste pludselig begynder at blive mistænkelig eller måske endda jaloux. En god idé er at foreslå, om I ikke skal lave noget alle tre. Drikke en øl, spise frokost, tage et spil pool – det er nærmest lige meget, hvad I ender med at lave, så længe det er på dit initiativ. 

ANNONCE

Inkluder hende i byen

Er I i byen, når du skal møde veninden første gang? For det første: Lad være med at drikke dig så fuld, at du ikke kan styre, hvad du siger og gør – det vil på ingen måde hjælpe på situationen. Derudover er det vigtigt, at du også sørger for at give veninden opmærksomhed. Det kan godt være, du helst bare vil danse med din kæreste, men står veninden alene, så inkluder hende. Og byder du kæresten på en drink? Så køb en til veninden også. Det er god stil.

ANNONCE

Introducer hende for din ven

Ikke ham, der er sammen med en ny hver weekend. Så bliver du hverken populær ved veninden eller din kæreste. Har du derimod en sød kammerat, som du tænker, hun vil passe perfekt sammen med, så præsenter dem. Det behøver ikke at være en akavet dobbeltdate, men inviter dem begge over til en øl og se, hvad der sker. Ender hun med at falde for ham, er du sikker på, at du er godkendt! 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce