Connery

Bliv en ekspert på Google: 10 tricks du ikke kendte

Google kan faktisk mere end hvad du lige havde regnet med - Og i disse Facebook-tider er der faktisk en del der ikke aner hvordan man googler i dybden...

Google kan faktisk mere end hvad du lige havde regnet med. Du kan selvfølgelig lave helt normale søgninger, men du kan også meget mere end dét. I denne artikel kan du lære 10 tricks, du ikke kendte. Disse tricks er super anvendelige både for studerende, folk på arbejdsmarkedet og alle, der blot skal bruge nogle informationer på nettet. Vi har sammen med FirstSEO, der arbejder med markedsføring på Google udvalgt 10 smarte tricks, som de fleste ikke kender.

1. Søg på en specifik side

Du har mulighed for at søge på en specifik side. Hvis du ønsker at begrænse din søgning til en bestemt side, så skal du blot bruge "site:". Hvis du f.eks. kun ønsker at søge på EB.dk, så skal du bare skrive "site:eb.dk mordsager".

2. Brug et billede som søgeord

Hvis du er på jagt efter et bestemt billede i f.eks. en højere opløsning eller et billede, der minder om, så kan du blot gå ind på Google Billedsøgning og trække det billede, du allerede har på din PC op i søgefeltet.

3. Søg efter en bestemt filtype

Dette trick kan være aktuelt, hvis du f.eks. leder efter en publikation, som du tidligere har fundet i form af eksempelvis en PDF. Det kræver blot, at du sørger efter "filetype:pdf" og derefter dit søgeord eller din søgefrase.

4. Find attraktioner med Google

Skal du ud og rejse? Og vil du gerne danne dig et hurtigt overblik over attraktionerne? Hvis ja, så kan du bruge Google til det. Du skal blot søge efter “bynavn attractions”, hvorefter Google vil danne en rullemenu over søgeresultaterne.

5. Brug Google som lommeregner

Skal du have svaret på et hurtigt regnestykke? Hvis ja, så kan du faktisk bare bruge Google. Det er ikke mere krævende end, at du bare indtaster dit regnestykke direkte i søgefeltet på Google, hvorefter du får svaret serveret.

6. Omregn målestoksforhold

Hvis du f.eks. har fået længden af en ny reol i CM, men gerne vil have den omregnet til meter, så skal du blot søge efter “convert 320 cm to m”. Derefter sørger Google for at konvertere de 320 cm. om til meter og giver dig svaret.

7. Brug Google som ordbog

Har du svært ved at stave til et bestemt ord? Du kan blot skrive det i Google, som du tror det staves - derefter vil Google komme med et forslag til, hvad du egentlig prøver at stave til - det er smart, hvis du er i færd med at sende en mail.

8. Se en side selvom den er offline

Hvis du tidligere har fundet information på en hjemmeside, som du står og skal bruge, men siden er nede, så kan du blot trykke på en lille pil ved siden af URL’en og vælge Cached - så kan du se siden selvom den er offline.

9. Find billeder, du godt må bruge

Hvis du skal bruge et billede på Internettet, så er det vigtigt, at du har de rette rettigheder. Søger du efter billeder kan du vælge Søgeværktøjer og dernæst Brugsrettigheder. Her vælger du Må anvendes i dropdown-menuen.

10. Søg i gamle aviser

Google har oprettet en underside, der gør det muligt for dig at søge i gamle aviser. Det kan være, du leder efter bestemt information eller du blot er interesseret. Uanset hvad, så foregår det via dette link: https://news.google.com/newspapers.

ANNONCE
Del

Seneste nyt