Musik

Blink 182 – ‘California’ [anmeldelse]

Blink 182 – ‘California’ [anmeldelse]
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 15. juli 2016
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede

4 ud af 6 stjerner

2939307

Når man tænker på bandnavnet ’Blink 182’, forbinder man det mest af alt med nogle svedige sommerhits i midt 90’erne. Det er nu 24 år siden, at Blink-182 startede med at spille sammen i en lille garage i San Diego. I dag har de solgt over 50 millioner albums.

 Efter en mere eller mindre turbulent karriereudvikling, hvor forsangeren hoppede ind og ud af bandet efter egen timeplan, er bandet nu samlet igen med nyt blod. Albummet hedder California, og varsler en ny æra for Blink 182 med nye producere, nyt bandensemble og ikke mindst en mere eller mindre ny lyd.

Det første indtryk af lyden på udgivelsen er en direkte returbillet til tonerne af 90’ernes unge rockbands, hvor man med et bliver placeret i midten af soundtrack-atmosfæren til enhver drengerøvsfilm fra American Pie til Van the Man. Tonerne er på samme tid et throwback til 90’ernes poprock, men formår alligevel at inkorporere nutidens musikalske mentalitet i en række simple og ørehængende kreationer.

2939308

De velbalancerede toner af tidligere vokalist Tom DeLonge er blevet overtaget af nyt medlem Matt Skiba, som tidligere har vist sig værdig i bandet Alkaline Trio. I en lidt mindre skinger stemmeføring formår Skiba at bringe Blink 182 succesfuldt ind i den moderne musikindustri og ud af de mere eller mindre bindende rammer for 90’ernes boyband-image.

Flere af sangene er i den lidt mere bløde ende af skalaen, dog med den klassiske rockballade i baggrunden. Musikken er blevet mere seriøs, hvilket er en lidt ambivalent oplevelse – på den ene side hylder man det nye image med professionalitet og stærk lyrik, men samtidig kan man ikke helt undgå at savne nogle af de helt store ballader med lidt mere sjofle undertoner. 

Selve albummet er i sig selv en herlig størrelse, hvor flere af sangene peaker, mens resten bliver et positivt, ensformigt sammenskudsgilde af klassisk rock og chill-stemning. Selvom sangene og lyrikken ikke opfinder den nye tallerken, så kan man ikke undgå at bemærke en energisk tilgang til deres musik, som smitter af på kompositionen og måden hvorpå sangene leveres. Det er også første gang, at bandet arbejder sammen med producer John Feldmann, som tilsyneladende har givet dem et helt nyt blik på musikken.

Samlet set er Blink 182s nyeste album en herlig størrelse, som vækker nostalgiske minder fra drengerøvsfester, drengerøvsfilm og solrige somre i 90’erne, men også formår at indvarsle en ny, interessant usleben diamant i det nye samarbejde i rockbandet. Dem bør man holde øje med i fremtiden!

Tjek lidt af lyden herunder:

De 10 mest streamede sange i Danmark i 2024 – ifølge Spotify Wrapped

Læs også: De 10 mest streamede sange i Danmark i 2024 – ifølge Spotify Wrapped

Spotify Wrapped 2024: Rap, podcasts og popstjerner: Her er årets største hits

Læs også: Spotify Wrapped 2024: Rap, podcasts og popstjerner: Her er årets største hits