Connery

Blæret boligindretning for drengerøve

Hvis du har luft i økonomien – og et tilpas stort ego – er det nærliggende, at spekulere i boligindretning.

Mange drømmer om en blæret hybel, der skal signalere stil og overskud. Og hvis man er en lille smule kreativ, behøver du ikke Joakim Von Ands pengetank, for at realisere boligdrømmene.

Blæret boligindretning for drengerøve

Show me what you got!

Mange drenge bruger penge på dumme ting. Sådan vil mange kvinder nok sige, men så kan vi jo vende den om, og så vil resultatet nok være uafgjort. I hvert fald bruger kvinder penge på ting, som vi mænd ikke kan forstå og forholde os til, og vice versa. Men når du nu har brugt anselige summer på (i kvinders øjne) dumt, dyrt og ligegyldigt grej, så det fandeme ikke bare gemmes væk. Nej, det skal vises frem. Og det skal vises ordentligt frem!

Du kan, for relativt små penge, få et bredt udvalg af glasmontrer og dét er dæleme sejt! Faktisk findes der nok ikke nogen sejere måde, at udstille sine dyre ting på, end i en glasmontre. Det er underordnet om det er dyre ure, eksklusive caps, modelbiler, signerede baseballs eller noget helt syvende, du har passion for. Hvis det udstilles i en spotbelyst glasmontre, kan du få ALT til at tage sig både dyrt og eksklusivt ud. Jo mere man tænker over det, desto mere bør alle faktisk overveje, at få en glasmontre hjem i stuen. Det er blærerøvsagtigt – ja, men for Helgoland, hvor er det sejt! Og det siger en hel del om hvem du er. Og det kan vi jo godt lide, altså at indretningen får et personligt præg.

ANNONCE
Blæret boligindretning for drengerøve

Tapesér dig til New Yorker lejligheden

New York er kendt for mange ting. Deres lejligheder er én af dem. Dels fordi en lejlighed i New York ofte er så dyr, at det er forbeholdt en meget eksklusiv elite, men også på grund af den meget rå stil, der – i hvert fald i europæreres øjne – kendetegner en New Yorker hybel. Når man konsulterer danske ejendomsmæglere, er det ofte en rå murstensvæg i stuen, der gør lejligheden til en New Yorker. Og det er da også en superfed detalje, men inden du begynder at skrabe dine egne vægge og måske kompromitterer bygningens bæreevne, bør du nok lige tjekke for alternativer.

Det kunne f.eks. være murstenstapet, der giver illusionen af en rå og ubehandlet murstensvæg, men uden at det koster dig en formue. Murstenstapet har også den fordel, at det kan pilles ned og males over, hvis det – imod al forventning – pludselig ikke er cool med de rå vægge længere, eller hvis du ønsker en ny type mursten i stuen. Hvis du har den rette blanding af hhv. is og håndværker i maven, kan du dog også kaste dig ud i at lave ”the real deal”. Det er ikke noget specielt let eller hurtigt projekt, men såfremt der gemmer sig en rå og lækker murstensvæg bag din stues gipsplader, kan du her finde metode til at få den blottet.

ANNONCE

Blæret vægkunst – uden faste rammer

Når man taler om blæret indretning til overkommelige penge, er der ingen vej uden om wallstickers. Klistermærker lyder måske hverken sexet, maskulint eller lækkert, men det er altså lige præcis hvad de er. Wallstickers har været fremme i nogle år, men det gør dem ikke hverken passé eller kedelige. Tværtimod! Desto længere wallstickers har eksisteret, desto flere designs er der nu at vælge i mellem. Dermed kan du indrette alt lige fra arbejdsværelser, herreværelser, børneværelser, stuer og køkkener med de store klistermærker. De er billige, de er alsidige og de er nemme at have med at gøre – og der er stickers for næsten enhver smag!

ANNONCE

Skiltene flytter ind

En relativt ny trend i boligindretning involverer brugen af skilte. Mere specifikt; A-skilte.

A-skilte er de klassiske gadeskilte man ser i bybilledet, der står udenfor butikker og restauranter, og som har til opgave at fange din opmærksomhed og få dig ind i butikken. De har været brugt kommercielt siden tidernes morgen, og nu er de også på vej ind i vores boliger.

Gadeskilte er ideelle til plakater, og en ny og anderledes måde, at udstille sin kunst på. Nogle vil måske argumentere for, at en plakat ikke er kunst, men det er typisk de samme mennesker, der ikke forstår offside reglen i fodbold, og deres mening skal man ikke tage alt for højtideligt.

Selvfølgelig kan der opstå komplikationer, hvis førnævnte offside-regel-uforståenhed tilhører et menneske, du deler bolig med. Men bare rolig – den har vi clearet, fordi på kvindemagasinet ChriChri, der i øvrigt er styret af selveste Christiane Schaumburg-Müller, der er bl.a. er kendt for at være gift med – og skilt fra – L.O.C., hylder man nemlig også brugen af A-skilte. Ganske vist i forbindelse med indretningen af børneværelset, men ikke desto mindre. Det er en start! Og hvis din kvinde anerkender det i børneværelset, så bør du også kunne overtale hende til at få det ind i stuen.

Vores mening er i hvert fald klar – skilte i indretningen er det nye, og det holder 100!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce