Connery

Black Panther-instruktør slår sig sammen med Michael B. Jordan på ny gyser i første trailer til Sinners

Femte projekt mellem Michael B. Jordan og Ryan Coogler.

Ryan Coogler og Michael B. Jordan slår sig igen sammen på et nyt projekt, som denne gang kigger i gyserfolden.

De har tidligere præsteret både den dramatiske virkelighedsfortælling Fruitvale Station, boksedramaet Creed og den nytænkende superheltefortælling Black Panther.

Denne gang har de kastet sig over projektet Sinners, som tager et overnaturligt take på grusomhederne, som sorte mennesker oplevede i 1930'erne i Sydstaterne.

Her følger vi to tvillingebrødre, der forsøger at efterlade deres turbulente fortid ved at rejse tilbage til deres hjemby i det sydlige USA. Men der venter sig en endnu større trussel og ondskab, så snart de træder ind af døren til deres hjemlige omgivelser. 

Det er lidt en blodig thriller-gyser, som er baseret på et originalt manuskript af Coogler selv - med vampyr-undertoner!

Foruden Michael B. Jordan har rollelisten også selskab af Delroy Lindo, Jack O’Connell, Hailee Steinfeld, Wunmi Mosaku, Jayme Lawson, Omar Benson Miller, Li Jun Li med flere. 

Som traileren indikerer, så vil filmen forsøge at give frygt et nyt ansigt - og hvor meget overnaturligt, der er i spil, og om det hele er en fortolkning af de hvides behandling af sorte mennesker i 1930'erne, vides endnu ikke. Men hype-traileren virker og det ser ud til at blive en intens omgang.

Den virker til at gå i fodsporet af andre succesfulde instruktører med denne nye tilgang - eksempelvis Jordan Peele, der nærmest har skabt sin egen unikke genre med film såsom Get Out, Us og Nope.

Alle sammen en række gyserfilm med afsæt i racedynamik og den sorte kulturelle indflydelse i verden. 

Filmen får premiere til marts 2025 - tjek traileren ud herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt