Verden
Bjerget ingen kommer til at bestige: Historien bag Mount Kailash
Det er ikke umuligt men forbudt.
Dybt inde i Tibet rager Mount Kailash op med sine 6.714 meter – en pyramideformet gigant, som ingen nogensinde har besteget.
Ikke fordi det er umuligt, men fordi det er forbudt.
For mange er det ikke blot et bjerg, men selve verdens åndelige centrum, og ifølge myterne huser det guder, skjulte byer og hemmelige energipunkter.
Et bjerg ingen tør bestige
I 1980’erne gav de kinesiske myndigheder officielt klatrelegenden Reinhold Messner tilladelse til at forsøge at bestige Mount Kailash.
Han sagde nej. Ikke på grund af tekniske udfordringer, men af respekt for bjergets religiøse betydning.
Siden 2001 har en officiel klatreforbud cementeret bjergtoppen som en af verdens sidste ubesejrede tinder.
For hinduister er Kailash hjemstedet for guden Shiva, mens buddhister mener, at det er universets akse.
Jainister tror, at det var her, deres første åndelige leder opnåede moksha (befrielse), og for Bön-religionen er det et helligt sted, hvor verden blev opdaget af deres åndelige mester.
Legender om skjulte byer og pyramider
Bjergets mystik har naturligvis gødet konspirationsteorierne. N
ogle mener, at Kailash skjuler en ældgammel pyramidestruktur, som kan sammenlignes med dem i Egypten.
Andre hævder, at der findes en hemmelig underjordisk by, Agartha, under bjerget – en by, der skulle være forbundet med et netværk af tunneller, der forbinder verdens spirituelle kraftcentre.
Pilgrimsrejsen, der kræver mere end bare gode ben
Selvom ingen må bestige Mount Kailash, betyder det ikke, at folk ikke rejser dertil.
Pilgrimme fra flere religioner valfarter hvert år for at vandre rundt om bjerget – en rejse på 56 kilometer, der ifølge troen giver åndelig renselse.
De mest troende tibetanere gennemfører turen på én dag, mens andre bruger op til en uge.
Det lyder som en ekstrem fysisk præstation, men for de lokale er det hverdagskost – nogle af dem kan vandre op til 50 kilometer dagligt, mens de bærer 70 kilo på ryggen.