Connery

Bjarke Ingels' skibakke åbner om lidt

Fra starten af oktober kan du stå på ski, på Amager Bakke

Selvom et par ekstremsportsudøvere allerede har taget snigpremieren for skiløb på CopenHill/Amager Bakke, er det i weekenden 4. - 6. oktober, at det for alvor går løs. 

I weekenden åbnes der nemlig op for Bjarke Ingels skiløbsvision, på Amager Bakke. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra CopenHill.

Fra fredag d. 4. oktober kl. 17 og i løbet af hele weekenden byder Københavns nye attraktion på aktiviteter for børn og voksne. Den står på tre dages gratis folkefest, hvor man kan få pulsen op til aktiviteter som skiløb, klatring, løb og konkurrencer, men den vil også stå på festligheder i den mere festlige boldgade som afterski, foodtrucks, koncerter og DJ’s. Herudover sætter CopenHill fokus på bæredygtighed gennem konceptet Sustaintalks, og dem, der interesserer sig for grøn teknik, kan opleve fremtidens mobilitet, når Audi præsenterer konceptbilen Q4 e-tron, der for første gang nogensinde er på dansk jord.

Amager Bakke er nok mest kendt for skiløb, men Københavns nye attraktion byder på meget mere end det. Her er anlagt natur- og oplevelseslandskab, hvor man kan løbe, vandre eller gå op til toppen af forbrændingsanlægget. Er man ekstra modig, kan man også give sig i kast på den 85 meter høje klatrevæg, og når man helt til tops, kan man nyde en forfriskning i Danmarks højest beliggende restaurant med udsigt udover Øresund, København og Sverige.

I åbningsweekenden er der lagt op til festivalstemning og aktiviteter for hele familien, hvor det er gratis at deltage.

Se hele programmet her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt