Krig
Bizar krigsstrategi fra anden verdenskrig: Sovjetunionens anti-tank hunde
De blev trænet til at løbe ind under tanksne med bomber monteret.
Når vi tænker på krigsvåben fra Anden Verdenskrig, dukker billeder af tanks, fly og store kanoner ofte op.
Men i Sovjetunionen havde de en helt særlig – og ret bizar – tilgang til krigsførelse: De brugte hunde som levende bomber mod tyske tanks. Jep, du læste rigtigt.
Anti-tank hunde
Mens resten af verden satte deres lid til soldater og pansrede køretøjer, valgte russerne at sende hunde i kamp med sprængstoffer på ryggen.
Målet var simpelt: Hunde skulle løbe under de tyske tanks og udløse en automatisk detonation, der ville tage køretøjet med i faldet.
Men som så meget andet i Sovjetunionen gik det ikke helt som planlagt.
Træning eller tortur?
Træningen af de stakkels hunde foregik i to skræmmende faser.
Først blev de sultet i flere dage. Når de endelig fik mad, skete det under tanks, så de blev vant til at løbe ind under køretøjer i jagten på føde.
Problemet var bare, at i træningslejren stod tankene stille og larmede ikke – noget helt andet end virkeligheden på frontlinjen, hvor skudsalver og eksplosioner herskede.
Ikke overraskende blev de stakkels hunde paniske, når de blev kastet ud i krigens kaos.
I stedet for at løbe mod de tyske tanks, begyndte mange af dem at løbe tilbage til de sovjetiske linjer – stadig med sprængstoffer på ryggen.
Resultatet blev et venligt, men fatalt, hundebesøg i egne rækker, der førte til utilsigtede eksplosioner og kaos blandt soldaterne.
Mission umulig
Ifølge dokumenter fra 1941 blev 30 hunde og 40 hundeførere sendt til fronten.
Det viste sig hurtigt, at de fleste hunde ikke var meget for at nærme sig tanks, og dem, der gjorde, forstod sjældent missionen.
En rapport fra en sovjetisk kampgruppe lyder som noget fra en sort komedie:
“De fleste hunde nægtede at samarbejde og forsøgte at hoppe i grøfter, hvilket satte infanteriet i fare. Nogle hunde begyndte at bevæge sig fra side til side af frygt for eksplosioner, og flere måtte skydes, da de forsøgte at vende tilbage.”
Ironisk nok påstod sovjetisk propaganda, at hundene havde ødelagt flere hundrede tyske tanks, især under Slaget ved Stalingrad.
Men i virkeligheden var deres succesrate så lav, at planerne om at lade dem deltage i sejrsmarchen i Moskva næsten lyder som en syg joke.
En risiko for egne rækker
Mange af hundene var så vant til sovjetiske tanks, at de løb tilbage til egne linjer og skabte livsfarlige situationer for deres egne soldater.
Nogle trænere, der forsøgte at stoppe programmet, blev straffet hårdt og sendt til arbejdslejre – for i Sovjetunionen kunne selv en protest mod en mislykket krigsstrategi være en dødsdom.
Så hvorfor fortsatte de? Tja, krig er en desperat tid, og desperate tider kræver desperate midler.
Men anti-tank hundene er et af de mest ekstreme eksempler på, hvor langt Sovjetunionen var villig til at gå for at vende krigslykken.