Connery

Billy McFarland annoncerer Fyre Festival 2 trods gigantisk skandale om festival-svindel

Husker du Fyre Festival?

Fyre Festival var en af de største festival-skandaler i nyere tid, hvor entreprenør Billy McFarland teamede op med musiker Ja Rule om at lave den vildeste musikfestival nogensinde.

En festival, som skulle overgå selv festivaller som Summerfest og Coachella. Hypen var i hvert fald ægte og fokuserede på, at luksus-musikoplevelsen skulle foregå på en ø i Bahamas, der tidligere har været ejet af Pablo Escobar. 

De havde hyret gigantiske SoMe-stjerner såsom Kendall Jenner, Bella Hadid og Emily Ratajkowski til at promovere og store musiknavne såsom Lil Yachty, Migos, Pusha T og Blink-182 linet op til programmet. 

Men da gæsterne mødte op var luksus-delen skiftet ud med nødtelte, fugtige madrasser, plastiktallerkener og en ostesandwich med grøn salat. 

McFarland svindlede flere millioner dollars fra investorerne og det blev så stor en skandale, at både Netflix og Hulu samlede op på tråden og lavede dokumentarer ud af fadæsen.

Men - en lang historie kort: Nu er Fyre Festival 2 på vej!

Sådan lyder det fra Billy McFarland, som er ved at geare op til 2.0.

Han smed et tweet ud i æteren om, at det nu var tid til part 2:

"Fyre Festival II kommer endelig til at ske. Fortæl mig, hvorfor du bør blive inviteret."

Det burde være et projekt, som investorer holder sig langt væk fra - men måske McFarland gerne vil se, om det rent faktisk kan lykkes?

Det vil tiden vise. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt