Gaming
Billigere og bedre batteri: Nintendo Switch Lite
Nintendo har annonceret en nye version af Switch
I en Nintendo Direct stream, kunne de legendariske konsolfolk fra Nintendo, afsløre en ny version af deres populære konsol Switch; Nintendo Switch Lite.
Som navnet antyder, er den kommende maskine en light-udgave, af storebror Nintendo Switch.
Det helt store, man bør bide mærke i her, er et Switch Lite kun fungerer som en håndholdt spillemaskine, altså, er det ikke muligt at koble den til et tv, ligesom Switch.
Det er egentlig ret godt set af Nintendo, for selvom den originale Switch netop er genial, ved både at kunne spilles fra et stort tv, men også på farten – så menes det, at langt de fleste Switch-brugere, benytter deres konsol på farten.
Den nye Nintendo Switch Lite adskiller sig på flere måder, den har nemlig heller ikke et "støtteben", og controller-enhederne på siderne er ikke aftagelige, ligesom Joy-Cons.
Til gengæld kan Switch Lite prale af, både at have længere batteritid og et lavere prismærke.
Det bliver selvfølgelig muligt at benytte samme spilkassetter, som på Switch, og der er også fuld adgang til Nintendos online-univers, og det enorme katalog af helt fantastiske indie-games, der er perfekte som "pendler"-underholdning.
Nintendo Switch Lite lanceres den 20. september 2019, og mens de danske priser endnu ikke helt er på plads, er den officielle internationale udmelding af prisen: 200 dollars. (1323 kroner), og det er en helt anden pris end den konventionelle Switch, der forhandles for omkring 2300 kroner.
i samarbejde med PriceRunner