Gaming
Biletter til Copenhagen Gaming Week bliver revet væk – lørdag er udsolgt
Hvis du er lidt af en nørd, må du ikke gå glip af Copenhagen Gaming Week.
Copenhagen Gaming Week 2025, der afholdes i vinterferien den 13.-15. februar i Bella Center Copenhagen, oplever massiv efterspørgsel.
Nu melder arrangørerne, at lørdagens billetter er totalt udsolgt, hvilket understreger festivalens status som et af årets mest eftertragtede gaming-events.
“Vi er fuldstændig overvældede over den entusiasme, vi oplever. Det er fantastisk at se, hvordan festivalen på rekordtid er blevet en fast del af kalenderen for så mange mennesker,” siger Andreas Bjerrum Larsen, Head of Copenhagen Gaming Week.
Gaming i topklasse – også torsdag og fredag
Selvom lørdagen er udsolgt, er der stadig oplevelser i topklasse torsdag og fredag.
Besøgende kan se store navne som Alexander Husum, RobinSamse og Lakserytteren.
De kan også prøve kræfter med unikke gaming-zoner som Fortnite Dropzone og EA FC PlayZone, samt deltage i turneringer og workshops.
Blandt festivalens højdepunkter er:
- Power City og Nintendo – de nyeste tech- og gaming-oplevelser.
- TAGS: Tomorrow’s Awesome Games Showcase – en fremvisning af kommende spil.
- Nordic Card Show – udvidet til dobbelt størrelse i år.
- Interaktive zoner – hands-on workshops, retro-gaming og meget mere.
Billetinfo
Lørdagen er, som sagt allerede udsolgt, men der kan stadig købes dagsbilletter til både torsdag og fredag. Her er prisen for børn 95 kroner, mens det koster 195 kroner at komme ind som voksen.
Vil du forbi mere end en enkelt dag er der stadig partoutbiletter til salg. De kan købes for 245 kr. for børn eller 455 kr. for voksne.
Billetter kan købes på www.copenhagengamingweek.dk.
Læs også: