Big Fat Snake's nye skive "Play It By Ear"
"Danmarks bedste liveband" er tilbage med en nye skive. Audion's har kigget den efter i sømmene.
"spil efter gehør" er slangernes nyeste udspil, og hvordan er det så ?
Jo altså, Big Fat Snake er jo nok et af de bands i Danmark som både får mest ros, men i den grad også mest nedladende kritik. Hvorfor ?
Det har nok en hel del og gøre med at Big Fat Snake bestemt ikke er noget trendy eller super originalt foretagende i musikkens verden. Visse anmeldere (som foretrækker en eller anden mystisk mand på neglelak og mel i fjæset, fordi han bare er såååå kunstnerisk!) syntes åbenbart ikke at godt håndværk er noget særligt længere. Hvilket egentlig er spøjst da det tit er de samme anmeldere som roser konceptbands og andet nymoderne huttelihut. Når jeg siger godt håndværk i denne sammenhæng skal det bestemt IKKE foståes negativt, tvært imod.
Hvis du, kære læser, er en af mange der har oplevet BFS live, så er der stor sandsynlighed for at du også har oplevet en flok spille glade musikere som virkelig kan deres kram.
Jeg melder klart ud og erkender at jeg nyder BFS, live som såvel på plade. Det er en smagssag, men kvaliteten kan altså ikke diskuteres. Man skal lede længe efter en sanger som med legende lethed får de sværeste strofer til og lyde legene let. Bandet som helhed svinger kraft-edme som et fut-tog. Men det er da klart for alle, at hvis man ikke lige er til soul-pop-boogie woogie rock (?) ja så skal man holde sig væk.
(tjek deres forige plade "Live" ud, det er nok den bedste liveplade af noget dansk band nogensinde)
Jo altså, Big Fat Snake er jo nok et af de bands i Danmark som både får mest ros, men i den grad også mest nedladende kritik. Hvorfor ?
Det har nok en hel del og gøre med at Big Fat Snake bestemt ikke er noget trendy eller super originalt foretagende i musikkens verden. Visse anmeldere (som foretrækker en eller anden mystisk mand på neglelak og mel i fjæset, fordi han bare er såååå kunstnerisk!) syntes åbenbart ikke at godt håndværk er noget særligt længere. Hvilket egentlig er spøjst da det tit er de samme anmeldere som roser konceptbands og andet nymoderne huttelihut. Når jeg siger godt håndværk i denne sammenhæng skal det bestemt IKKE foståes negativt, tvært imod.
Hvis du, kære læser, er en af mange der har oplevet BFS live, så er der stor sandsynlighed for at du også har oplevet en flok spille glade musikere som virkelig kan deres kram.
Jeg melder klart ud og erkender at jeg nyder BFS, live som såvel på plade. Det er en smagssag, men kvaliteten kan altså ikke diskuteres. Man skal lede længe efter en sanger som med legende lethed får de sværeste strofer til og lyde legene let. Bandet som helhed svinger kraft-edme som et fut-tog. Men det er da klart for alle, at hvis man ikke lige er til soul-pop-boogie woogie rock (?) ja så skal man holde sig væk.
(tjek deres forige plade "Live" ud, det er nok den bedste liveplade af noget dansk band nogensinde)
Pladen åbner med titelnummeret som helt klart er noget af det bedste på denne skive. En rigtig god melodi krydret med noget dejlig stemningsmusik. Nr.2 "Sunshine Man" som også er singleudspillet, hærger radioerne i øjeblikket, og med god grund. God melodi med hr Blichfeldts kraftige stemme i front. De første 3 numre er simpelthen skide gode numre, ikke mere snak!
Vi kommer også ud i falset på nummeret "Connected To You", beskidt og funky i "Foot in the door" og en Anders Blichfeldt alá AC/DC på "It's Over" hvor han lige viser at stemmen kan andet end sukker og fløde.
Desværre har BFS at lave et semi-instrumentalt nummer som afslutning på en rigtig god plade. Nr 12 som hedder ". ...***" er en syret version over nr 11 "Where are you going" som ellers er et glimrende nummer, og som med garanti kommer til og fungere glimrende live med det sing-a-long omkvæd. Men det fungerer ikke rigtigt som lytter, og så varer det 30:57 lige i over kanten.
Alt i alt en strålende plade som endda viser nogle nye sider af Big Fat Snake, og hvis de bare har spillet efter gehør så er det sgu da meget godt gået.
Vi kommer også ud i falset på nummeret "Connected To You", beskidt og funky i "Foot in the door" og en Anders Blichfeldt alá AC/DC på "It's Over" hvor han lige viser at stemmen kan andet end sukker og fløde.
Desværre har BFS at lave et semi-instrumentalt nummer som afslutning på en rigtig god plade. Nr 12 som hedder ". ...***" er en syret version over nr 11 "Where are you going" som ellers er et glimrende nummer, og som med garanti kommer til og fungere glimrende live med det sing-a-long omkvæd. Men det fungerer ikke rigtigt som lytter, og så varer det 30:57 lige i over kanten.
Alt i alt en strålende plade som endda viser nogle nye sider af Big Fat Snake, og hvis de bare har spillet efter gehør så er det sgu da meget godt gået.
