Bibelen er et falsum, IX - Kristendommens ormstukne sexmoral
Kristendommens ormstukne sexmoral skyldes blandt andet manipulationer med bibelteksten.
Danmark blev kristnet (ved hjælp af mysticisme), fordi Harald Blåtand (tegning forestillende denne fra Nationalmuseet) lod sig omvende ved jernbyrd - ved at se præsten Popo gå med en glødende jernhandske; andre kilder beretter, at denne gik med bare fødder på glødende jern.
Præsten opfordrede kongen til at opfylde bestemmelsen om at mangfoldiggøre verden ved at få nogle flere efterkommere, der kunne sikre kristenhedens fremgang i Norden, men den intrigante og krigeriske konge kunne ikke, som det fremgår af danmarkshistorien, afse tid til sådanne fredelige, ægteskabelig sysler. For kristenheden i Norden havde det dog mindre at sige. På det tidspunkt havde mange andre travlt med at sætte flere børn i verden, end de kunne mætte, og selv om børnedødeligheden var stor, var man så småt ved at skabe det problem, som overbefolkningen udgør i dag.
Alligevel propaganderes der i vor tid lejlighedsvis for at få fødselstallet bragt i vejret. Der hersker til tider en panisk frygt for, at menneskearten skal uddød, skønt risikoen herfor er større ved overbefolkning, der som alle ved - eller burde vide - medfører rovdyrkning af jorden, forurening af landbrugsarealerne og bysamfundene, samt fældning af skovene. Børnefamilier er store ressourceforbrugere. I løbet af ganske få generationer kan menneskenes hæmningsløse formering nå at ødelægge, hvad det har taget naturen årtusinder at frembringe.
Præsten opfordrede kongen til at opfylde bestemmelsen om at mangfoldiggøre verden ved at få nogle flere efterkommere, der kunne sikre kristenhedens fremgang i Norden, men den intrigante og krigeriske konge kunne ikke, som det fremgår af danmarkshistorien, afse tid til sådanne fredelige, ægteskabelig sysler. For kristenheden i Norden havde det dog mindre at sige. På det tidspunkt havde mange andre travlt med at sætte flere børn i verden, end de kunne mætte, og selv om børnedødeligheden var stor, var man så småt ved at skabe det problem, som overbefolkningen udgør i dag.
Alligevel propaganderes der i vor tid lejlighedsvis for at få fødselstallet bragt i vejret. Der hersker til tider en panisk frygt for, at menneskearten skal uddød, skønt risikoen herfor er større ved overbefolkning, der som alle ved - eller burde vide - medfører rovdyrkning af jorden, forurening af landbrugsarealerne og bysamfundene, samt fældning af skovene. Børnefamilier er store ressourceforbrugere. I løbet af ganske få generationer kan menneskenes hæmningsløse formering nå at ødelægge, hvad det har taget naturen årtusinder at frembringe.
Da mennesket levede af jagt og vilde planter krævedes der til en families underhold et livsrum på 10-50 engelske kvadratmiles, alt efter forholdene. I vor tid frembringer mekaniserede, effektiviserede landbrug de største udbytter overalt i den vestlige verden, samtidig lever mere end en tredjedel af menneskeheden på sultegrænsen. Menneskenes mangfoldiggørelse af verden sker uden hensyn til eksistensmulighederne, som ikke mindst er begrænsede, hvor den vestlige verdens rovdrift på naturens ressourcer gør sig ekstremt gældende.
Der var indlysende sociale og overlevelsesmæssige grunde til at øge befolkningstilvæksten, da stammerne og bysamfundene var små: man kunne se fordelen ved at være flere om at løse opgaverne. Andre forordninger og påbud i religionsskrifterne er på samme måde logisk begrundet i aktuelle forhold på det tidspunkt, de blev besluttet, det har blot aldrig været hensigten, at de skulle have gyldighed til evig tid. Det forventes heller ikke af vore dages lovgivning.
Der var indlysende sociale og overlevelsesmæssige grunde til at øge befolkningstilvæksten, da stammerne og bysamfundene var små: man kunne se fordelen ved at være flere om at løse opgaverne. Andre forordninger og påbud i religionsskrifterne er på samme måde logisk begrundet i aktuelle forhold på det tidspunkt, de blev besluttet, det har blot aldrig været hensigten, at de skulle have gyldighed til evig tid. Det forventes heller ikke af vore dages lovgivning.
De seksuelle aktiviteter kunne også være knyttet til forestillinger om, at de frigjorde en guddommelig kraft til lige så ophøjede formål som at mangfoldiggøre verden. Traditionerne og det sociale liv kunne være bestemt af det seksuelles rituelle betydning. De fleste nordiske bronzealderbilleder med seksuelle motiver udtrykker håb om frugtbarhed, liv og vækst gennem seksuelle ritualer. Bronzealderens bønder var overbevist om, at samleje på marken ville blive velsignet med en god høst.
Hvor der hyppigst er "korrigeret" i oversættelsen til bibeludgaven af 1992 er de ikke-monoteistiske tilkendegivelser i Det Gamle Testamente og passager i strid med kristendommens moralopfattelse, jvf. 1. Mosebog 21, 1, hvori det oplyses, at "Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende", i stedet for som der står i originalteksten: "Og Jahwe havde samleje med Sara."
Hvor der hyppigst er "korrigeret" i oversættelsen til bibeludgaven af 1992 er de ikke-monoteistiske tilkendegivelser i Det Gamle Testamente og passager i strid med kristendommens moralopfattelse, jvf. 1. Mosebog 21, 1, hvori det oplyses, at "Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende", i stedet for som der står i originalteksten: "Og Jahwe havde samleje med Sara."
Uoverensstemmelsen mellem idé og virkelighed, mellem kirkens fordømmelse af seksuelle aktiviteter, der ikke tjener et forplantningsformål, og menneskets driftsliv, der reagerer på andre signaler end netop dette, forårsager en konflikt hos nogle mennesker og får dem til at søge kirkens syndsforladelse, skønt en gud, der efter overleveringerne skulle have skabt mennesket i sit eget billede, næppe har skænket det erotiske lystfølelser blot for at forbyde det at tilfredsstille dem.
Det gælder også homoseksualiteten. Dengang som nu var den jødiske stat indesluttet af fjendtlige naboer, som havde proklameret udryddelse af israelerne. Denne trussel reagerede man på med forskellige forordninger, der alle havde til formål at øge befolkningstilvæksten. Af den grund vedtog man strenge straffe for ægteskabsbrydere og forbød al seksualitet, herunder homoseksualitet, der ikke havde forplantning som formål.
Heller ikke fordømmelsen af onani er der noget gammeltestamentligt belæg for. 1. Mosebog 38 ytrer sig ganske vist om Onan's sæd, der falder på jorden, men Onan benyttede sig af afbrudt samleje over for sin svigerinde, fordi han ikke ønskede at besvangre hende. Da hun var enke, var han efter jødisk lov under dødsstraf forpligtet til at skaffe hende afkom, derfor blev han dømt til døden - og ikke på grund af selvtilfredsstillelse. Denne forvanskning af en overtrædelse af den gamle, jødiske leviratslov blev skæbnesvanger for totusind års kønsmoral.
Kristendommens ormstukne kønsmoral er en reaktion mod det naturlige ved at idealisere det unaturlige som cølibat og den absurde idé om jomfrufødsler. Denne dyrkelse af det unaturlige har i vor tid - med hjælp af religiøse lobbyister - affødt politiske tiltag som forbud mod abort og præventive midler og krav om betydelige subsidier til børnerige familier. Det har fået befolkningstilvæksten til at accelerere yderligere.
Det gælder også homoseksualiteten. Dengang som nu var den jødiske stat indesluttet af fjendtlige naboer, som havde proklameret udryddelse af israelerne. Denne trussel reagerede man på med forskellige forordninger, der alle havde til formål at øge befolkningstilvæksten. Af den grund vedtog man strenge straffe for ægteskabsbrydere og forbød al seksualitet, herunder homoseksualitet, der ikke havde forplantning som formål.
Heller ikke fordømmelsen af onani er der noget gammeltestamentligt belæg for. 1. Mosebog 38 ytrer sig ganske vist om Onan's sæd, der falder på jorden, men Onan benyttede sig af afbrudt samleje over for sin svigerinde, fordi han ikke ønskede at besvangre hende. Da hun var enke, var han efter jødisk lov under dødsstraf forpligtet til at skaffe hende afkom, derfor blev han dømt til døden - og ikke på grund af selvtilfredsstillelse. Denne forvanskning af en overtrædelse af den gamle, jødiske leviratslov blev skæbnesvanger for totusind års kønsmoral.
Kristendommens ormstukne kønsmoral er en reaktion mod det naturlige ved at idealisere det unaturlige som cølibat og den absurde idé om jomfrufødsler. Denne dyrkelse af det unaturlige har i vor tid - med hjælp af religiøse lobbyister - affødt politiske tiltag som forbud mod abort og præventive midler og krav om betydelige subsidier til børnerige familier. Det har fået befolkningstilvæksten til at accelerere yderligere.
Det skal sammenholdes med, at den kristne "moral" i virkeligheden er en formuleret teknik til at opnå "frelsen". Det lader sig ikke gøre - som i de israelitiske og de fleste af de samtidige, nærorientalske kulturer - at betragtet moralen som et disciplinært middel til højnelse af menneskekarakteren. Det forudsætter moral som et relativt begreb. Kristus forkastede netop kulturguderne og den kulturelle moral til fordel for den ene guds evige rige. Hans forkyndelse var således ikke knyttet til nogen moralkodeks, som det ideligt hævdes, det var et tilbud om frelse.
Begrebet "kristen moral" er en selvmodsigelse, hvad teologerne foretrækker at se bort fra i deres bekymring for, at kan en alment gyldig moral ikke hævdes, vil det afstedkomme en katastrofe, da mennesket i så fald vil have lov til alt. Argumentet hviler på dogmet om menneskenaturens absolutte fordærvethed, begrundet i tesen om "arvesynden", et besynderligt teologisk påhit. Men for den, der ikke har frelsen i tankerne, har den kristne moral ingen værdi. Selv den, der har frelsen som mål for sin jordiske vandring, kan ikke efterleve den i alle tilfælde.
Etikken har altid været udtænkt holistisk. Den angiver hvordan menneskenaturen bør fungere i sociale sammenhænge og fordømmer den, når den overtræder givne principper. Men at der skulle findes en overordnet etik, kristen eller ikke, som alle mennesker kan efterleve, er lige så absurd som den nationale idé med "et fælles kulturgrundlag" i en mere og mere multietnisk verden.
Begrebet "kristen moral" er en selvmodsigelse, hvad teologerne foretrækker at se bort fra i deres bekymring for, at kan en alment gyldig moral ikke hævdes, vil det afstedkomme en katastrofe, da mennesket i så fald vil have lov til alt. Argumentet hviler på dogmet om menneskenaturens absolutte fordærvethed, begrundet i tesen om "arvesynden", et besynderligt teologisk påhit. Men for den, der ikke har frelsen i tankerne, har den kristne moral ingen værdi. Selv den, der har frelsen som mål for sin jordiske vandring, kan ikke efterleve den i alle tilfælde.
Etikken har altid været udtænkt holistisk. Den angiver hvordan menneskenaturen bør fungere i sociale sammenhænge og fordømmer den, når den overtræder givne principper. Men at der skulle findes en overordnet etik, kristen eller ikke, som alle mennesker kan efterleve, er lige så absurd som den nationale idé med "et fælles kulturgrundlag" i en mere og mere multietnisk verden.
