Verden

Bernie Sanders advarer: Musk og AI er ikke dine venner

Sanders maler ikke bare fanden på væggen, han render ind med en spand sort maling og en megafon.

Bernie Sanders advarer: Musk og AI er ikke dine venner
Foto: Wikimedia Commons

Hvis du troede, at din største jobtrussel var manden fra HR med PowerPoint, så har Bernie Sanders lige smidt en kæmpe AI-formet granat i dit skrivebord.

I et interview med CNN har senator Sanders sat ild til debatten om teknologi, rigdom og en vis raketglad milliardær.

Fyringer, domstole og Elon med fingrene i regeringsmaskineriet

Elon Musk har haft en finger med i spillet som leder af Department of Government Efficiency, hvor han sammen med Donald Trump fyrede over 25.000 føderale medarbejdere.

En manøvre, som blev kendt ugyldig af to dommere og medarbejderne blev genansat.

Men ifølge Sanders var det ikke bare en administrativ fejl i excelarket. Det var et vink med en Tesla-dør om, hvad vi andre kan forvente i fremtiden.

“Hvis Musk kan gøre det her mod folk, der har arbejdet i årevis og er organiseret i fagforeninger, hvad tror du så, han gør, når AI og robotter kommer for dit job?”

JD Vance får den kolde skuder: Pave Frans sender politisk stikpille i påsketalen

Læs også: JD Vance får den kolde skuder: Pave Frans sender politisk stikpille i påsketalen

Maskinerne kommer og Musk holder døren

Sanders maler ikke bare fanden på væggen, han render ind med en spand sort maling og en megafon.

Han advarer mod, at de næste ti til femten år kan koste millioner af amerikanere jobbet. Ikke fordi de ikke er dygtige, men fordi teknologien vinder racet, mens “Musk og hans venner” ikke ser det som deres problem.

Han siger, det handler ikke om at frygte teknologi, han erkender, at AI og robotik har potentiale.

Men han slår fast, at det ikke må blive endnu et værktøj, som kun beriger de ultrarige, mens resten af befolkningen bliver sorteret ud som ubrugelige versioner af ChatGPT.

“Det er spændende og skræmmende”

Det er ikke kun Bernie, der har kolde fødder over fremtiden.

Bill Gates har også været ude og dele sine tanker.

The Jimmy Fallon Show fortalte han, at AI kan være fantastisk til sundhedspleje og undervisning, men at det også er fuldstændig ukendt territorium.

Eller som han sagde: “Det er lidt skræmmende.”

Klimahandledagen slår rekord: Over 133.000 danskere klar til grøn forandring

Læs også: Klimahandledagen slår rekord: Over 133.000 danskere klar til grøn forandring

Toprådgiver i Det Hvide Hus: “USA har teknologi, der kan manipulere tid og rum”

Læs også: Toprådgiver i Det Hvide Hus: “USA har teknologi, der kan manipulere tid og rum”