Connery

BeoSound Level: Lyden der følger dig rundt i hjemmet

Bang & Olufsen har designet en ny trådløs højttaler til hjemmet

Bærbar lyd er kommet for at blive, det er tydeligt i det enorme udvalg af bærbare højttalere, der findes på markedet - men mens mange af de produkter primært er tiltænkt mobilitet - og ofte optræder ude i det fri, er der en anden kategori der vinder frem. 

Det er højttalere til hjemmet - der i  medfarten også er transportable - men i højere grad designet til din bopæl. Der er højttalere som Sonos Move og Harman Kardon Citation 200, der tilbyder trådløse funktioner - så musikken kan tages med på terassen. 

Og så er der et produkt som Bang & Olufsens nye BeoSound Level

ANNONCE
BeoSound Level: Lyden der følger dig rundt i hjemmet

Den nye højttaler fra B&O introducerer en mere premium feel med et design der gør en del af sig selv.

BeoSound Level er skabt, ud fra et betragtet behov, om at folk har lyst til at tage lyden med rundt i deres hjem - men også ladesystemet til højttaleren er gennemtænkt med et flot design og magnetisk opladning. 

ANNONCE
BeoSound Level: Lyden der følger dig rundt i hjemmet

Level byder på en potent hjemmehøjttaler med 105 Watts effekt i fem drivere, fordelt på 2 woofers, 2 diskanter og en fullrange driver. 

Softwaren i højttaleren er skabt til at levere den bedste lyd, uanset højttalerens positionering. 

BeoSound Level: Lyden der følger dig rundt i hjemmet

Modulært design og fremtidssikring

Højttaleren er formgivet af Torben Valeur, og det modulære design er gennemgående i højttaleren. Det kommer brugeren til gode, hvis man eksempelvis ønsker at ændre højttaleren look med nye covers - men er også brugbart i forhold til andre komponenter, hvor det blandt andet bliver muligt at udskifte batteriet, hvis det et par år henne ad vejen begynder at være en smule brugt. 

Malte Elborg, der har arbejdet på Level over længere tid, fortæller at man på alle måder har forsøgt at skabe et produkt med en lang levetid - både i kraft af det modulære design, men også indvendigt. Højttaleren benytter således kun omkring 50% af den indbyggede hukommelse og processorkraft ved lanceringen - mens den overskydende kapacitet er tiltænkt løbende opgraderinger over produktets levetid. 

ANNONCE
BeoSound Level: Lyden der følger dig rundt i hjemmet

Beosund er primært tiltænkt som en hjemmehøjttaler på WiFi-forbindelse, men byder også på Bluetooth-forbindelse og en række fysiske indgange i form af Ethernet og line-in/optisk combo-jack.

Den trådløse forbindelse muliggør selvfølgelig multiroom-lyd og ved lanceringen er den understøttet af Apple AirPlay 2 og Chromecast Multiroom, ligesom der er indbygget Google Assistant. 

Beosound Level et tilgængelig fra 4. februar 2021 med en vejledende pris på 9.499,- kroner

Vægbeslaget lanceres 29. april 2021 og koster 739,- kroner. 

ANNONCE
Beosound Level Specifikationer

Dimensioner: 34.8 x 23 x 5.6 cm
Vægt: 3.3 kg
Materialer: Aluminium, Polymer - og alt efter variant egetræ eller tekstil på fronten.
Vandtæt: Stænk og støvtæt med IP4 certificering
Batteri: Li-ion batteri med op til 16 timers spilletid. Opladning til 100% på 3 timer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce