Beoplay EQ: B&O er endelig klar med støjreducerende ear-buds
De nye in-ear høretelefoner er kun marginalt dyrere end eksisterende modeller
Bang & Olufsen har været godt med på designet af funktionelle ear-buds i true wireless kategorien - men mens langt de fleste andre elektronikbrands for længst har implementeret modeller med en eller anden form for støjreducering, har man forbigået funktionen hos B&O - indtil nu.
De nye ear-buds hedder Beoplay EQ. Med en vejledende salgspris på 2.999 kroner, befinder vi os i den dyrere ende for ear-buds - men i B&O regi, er det en pris, der blot er 250 kroner dyrere end de to eksisterende ear-buds modeller; Beoplay E8 og E8 Sport. Og 250 kroner er formentlig en fornuftig ekstra investering i dette tilfælde.
Beoplay EQ er kommer med aktiv støjreduktion (ANC) med seks indbyggede mikrofoner, 20 timers spilletid med ladeetuiet og en støv- og vandtæt IP54-certificering.
Bang & Olufsens Beoplay EQ slippes fri i handlen den 19. august 2021.