Gear
BenQ lancerer alt-i-en projektor der giver 120″ og 4K
Ultra short-throw 4K projektor med indbygget Android TV
For et år siden, vidste vi ikke en gang, at vi havde behovet for alt-i-en projektorer, men kombinationen af smart-tv teknologi og sprød laserprojektorteknologi er stille og roligt ved at indfinde sig – takket være blandt andet Samsungs The Premiere.
Beriget projektor, alt-i-en hjemmebiograf eller livsstilsprojektor, kært barn har mange navne og BenQ har navngivet deres to nye produkter V7000i og V7050i. Her er forskellen mellem de to produktnumre minimal, og ser ud til blot at bestemme om man vælger projektoren i sort eller lys grå. Så lad os bare kalde den for V7000i, for lethedens skyld.
BenQ V7000i benytter sig af Ultra Short Throw-teknologi med laserlys, til at kunne præsentere et projekteret billede på mellem 80 og 120", med en opløsning på 4K med understøttelse af HDR-PRO of Filmmaker-mode og en lysstyrke på 2500 ANSI Lumen. Her er laserlyset ratet til en levetid på 20.000 timer – som er tilsvarende hvad Samsung tilbyder.
V700i har foruden projektordelen også andet lækker hardware, der består af en smart-tv modul som kører på Android TV og selvfølgelig en indbygget "soundbar", som leverer virtuel surround fra stereohøjttalere sat op med diskant og bas i både højre og venstre side – effekten er 5 Watt x 2.
Det betyder at BenQ altså nu også melder sig ind i kampen om at sælge dig en "livsstilsprojektor", og prisen for BenQ V7000i, der nu på vej til udvalgte forhandlere, er vejledende lige omkring 29.000 kroner.