Belly of the beast: Et unikt kig på Samsungs Audio Lab
I Hollywood kæmper ingeniørerne om at bringe god lyd til folket
Et lille stykke nord for Hollywood, LA, har elektronikgiganten Samsung samlet et imponerende lineup af ingeniører, lyd-teknikere og produktspecialister.
Det sammensatte hold består af udvalgte profiler fra en perlerække af verdens mest anerkendte hi-fi brands, og selvom virksomhedssproget er engelsk, er det meget let, at samle en række forskellige udenlandske accenter op.
Samlingen af disse profiler befinder sig i virksomhedens ganske nye Audio Lab, der specialiserer sig i udvikling af lyd til hjemmebiografen. Her udvikles produkter i alle prisklasser, med en nærmest krakilsk ambition, om at hive så meget som muligt ud af den prisklasse, som det pågældende projekt er fastsat i.
Modsat andre mange andre mainstream producenter, producerer Samsung nemlig så kæmpestore ordrer af deres produkter, at det sagtens kan betale sig for dem, at udvikle dedikerede enheder, i stedet for at benytte sig af standard-enheder fra diverse tredjeparter.
Projektet som jeg har været ovre for at lære mere om, er noget - for hifi-entusiaster - så blasfemisk som: En soundbar.
Enhver virkelig dedikeret audio-feinschmecker, vil til enhver tid vælge at surround-setup frem for en soundbar. Men det er en meget romantisk tanke, at tro, at man kan få mainstream-forbrugeren til at kaste sig over sådan et projekt.
Virkeligheden forholder sig nemlig sådan, at det absolut foretrukne valg, når folk skal opgradere lyden fra tv'et, er et soundbar setup.
Det er egentligt meget forståeligt, og jeg er selv med i den gruppe; en soundbar er meget lettere tilgængelig. Den kræver blot lidt plads under fladskærmen, og hvis man er til det - et lille hjørne til en trådløs subwoofer.
Det er også billigere, lettere at indrette efter, og til syvende og sidst er det noget, der appellerer til langt de fleste. Den ægte surround-oplevelse fanger jeg bare i biografen, tak.
Den virkelighed er en spændende udfordring, hvis man er audio-ingeniør.
Der er nemlig flere ting der gør, at en soundbar er en svær størrelse at gøre fantastisk.
For det første er der et problem med placeringen: Ideelt set burde man placere lydenhederne i lyttehøjde ved siderne af tv'et.
For der andet, er der begrænset med volumen at lege med. Det er noget der;
For det tredje bliver yderligere udfordret, I takt med at vores skærme bliver tyndere, og at vi i samme ombæring efterspørger soundbars i matchende formfaktorer.
Hos Samsung Audio Lab, har de forsket en del i det monster, der er "den perfekte soundbar". Og de er kommet ret langt på den rejse.
Først og fremmest har de udviklet en nyere patenteret højttaler-enhed.
I kampen for at få små enheder, med en stejl begrænsning i størrelse og pris, er følgende opstået: Samsung Wide Range Tweeter - med et frekvensområde fra 700 Hz til 20 kHz(!).
En wide-range tweeter med elektronisk forvrængnings-reduktion. Det bliver hurtigt meget teknisk, men den letteste måde at forklare det på er, at enheden kan forudsige og afværge forvrængninger, så højttalerens bevægelse ikke køres ud i en overstyring, der kræver mere plads og endnu dyrere hardware at styre.
Dét er enheder, som har et rigtigt godt udgangspunkt for en soundbar, der skal yde og lyde, med begrænsning i plads og et loft på prisen.
Det alene er ikke nok. For at kunne fintune en højttaler, benytter man traditionelt set et lydisoleret kammer, der fjerner al støj, og muliggør tuning ved hjælp af delikat og fintfølende udstyr.
Men hvis man udvikler tv'er og soundbars, er et klassisk lydkammer ikke nok. Derfor har Samsung fået udviklet verdens første af typen, specielt tilpasset sådanne enheder. I praksis handler det om at kammeret skal udstyres med en blank væg, som er dét både soundbars og tv'er oftest placeres op mod.
Den lille faktor udmunder i et dyrt og specialtilpasset kammer, der har kostet kassen, men som nu fremstår som verdens første af sin slags.
Men som ingeniørerne fortalte, kommer man kun så langt med rent tekniske udmålinger og tweaks, og derfor er centeret også udstyret med to lytterum.
Disse rum er små akustiske perler af privatbiografer, der er udstyret med et par seriøs karruseller.
Ja, karruseller: For at kunne blindteste produkterne, er man nødt til at give samme placeringer til de sammenlignelige enheder. Det er der en lille udfordring i, da man ikke har en reel hukommelse for lyd. Derfor er det ideelle setup, at man så hurtigt som muligt, kan skifte mellem lydenhederne.
Samsung har valgt at installere en håndfuld kæmpe karruseller, der ved et tryk på en knap skifter setup: TV, soundbar, surroundsæt i forskellige kombinationer, på blot få sekunder - synkront. Det er mega fedt.
Med den store rundtur i tekniske hjælpemidler, udmundede besøget i nyheden om Samsungs seneste soundbar i premium-segmentet:
Samsung HW-NW710. Soundbaren udnytter førnævnte teknologi til et niveau, der snød mig totalt: Med et, I øvrigt lækkert design, leverer den så bredt et lydbillede, at jeg havde svært ved at tro det faktum, at soundbaren ikke suppleres af en ekstern subwoofer.
NW710 er udstyret med intet mindre end 7 højttaler-enheder, der har hver deres dedikerede 3-kanals forstærker - pakket ind i et 5,4 centimeter dybt kabinet, der udover at være meget stilrent, også kan prale af at være den tyndeste soundbar i deres sortiment.
Den har også indbygget Wi-Fi og Bluetooth og er smart home ready med SmartThings-appen og Alexa-forberedt.
Som en lille krølle på halen, for et produkt der er udviklet af lydnørder: Soundbaren er forberedt til, og kompatibel med trådløs surround, via Samsung Wireless Surround Kit
Givetvis bunder min oplevelse af soundbaren i Samsungs fantastiske akustiske setup på research-centeret, og derfor vil jeg ikke afsige en endelig dom over selve produktet, før jeg har testet det i mere vante omgivelser.
I mellemtiden kan jeg dog godt henvise til, at man giver den et spin, når den i slutningen af juni lander i butikkerne.