Bell Nexus: VTOL robotstyret lufttaxi
Den ligner en forvokset drone med plads til 4 personer
Bell er bedst kendt for deres konventionelle helikoptere, men på det seneste har de forsket en del i både drone-teknologi, automatisering og alverdens tech - og det har nu resulteret i præsentationen, af deres prototype for Bell Nexus.
Og maskinen var da også et af de helt store trækplaster og publikumsfavoritter, da den blev udstillet på CES-messen i Las Vegas.
Den enorme VTOL (Vertikal take-off and landing aircraft) er Bells bud, på fremtiden inden for let transport af personer.
"As space at the ground level becomes limited, we must solve transportation challenges in the vertical dimension – and that’s where Bell’s on-demand mobility vision takes hold. The industry has anticipated the reveal of our air taxi for some time, so Bell is very proud of this moment. We believe the design, taken with our strategic approach to build this infrastructure, will lead to the successful deployment of the Bell Nexus to the world." - Mitch Snyder, CEO, Bell.
Introduktion af Bell Nexus
Bell Nexus er 100% automatiseret, og kan altså på autopilot flyve op til fire passagerer af gangen, fra A-B, ved hjælp af en ordentlig røvfuld teknologi.
Nexus-projektet er i virkeligheden en sammenslutning af Bell, Safran, EPS, Thales, Moog og Garmin, der alle har samarbejdet om Bells bud, på fremtidens VTOL flyvemaskine.
Du kan læse mere om maskinen på Bell.com