Gaming
Bekræftet: Fallout 5 er på vej
Men først Elder Scrolls 6!
Bethesda games har nu delt deres vision for deres kommende RPG Strafield, men i mellemtiden sidder mange af spilstudiets fans og venter utålmodigt på de næste installationer i Elder Scrolls og Fallout serierne.
Det seneste single-player spil i den post-apokalyptiske Fallout-serie, Fallout 4 udkom i 2015 – og for Elder Scrolls-serien er det endnu længere siden: Skyrim udkom i 2011.
Bethesda har gjort det klart, at deres nye spil Starfield skal flettes ind mellem de eksisterende IP'er, og det spil udkommer i 2023.
I et interview til IGN, fortæller Bethesda Game Studios chef Todd Howard, at fans kan se frem til nye spil fra de gamle franchises.
Elder Scrolls 6 er i pre-produktion og vi har planlagt at lave Fallout 5 derefter, lyder det fra Todd Howard i interviewet.
Udtalelsen krydres med informationen om, at der også er nogle andre projekter, som spilvirksomheden kigger på fra tid til anden.
Mens det er rart at have en idé om hvilken rækkefølge de kommende spil dukker op i, er Bethesda Game Studios notoriske for at tage sig god tid med deres single-player RPG spil, så hvornår kan vi forvente Fallout 5? 2035 ville være et gæt!