Connery

Bear Grylls klar med ny serie

Übermanden er endelig tilbage med endnu en fed serie!

Bear Grylls klar med ny serie
Vi på Connery.dk er utvivlsomt enige om, at Bear Grylls er definitionen på en vaskeægte drengerøv/bad-ass. Vi har heldigvis godt nyt fra Discovery Channel, som sidst i oktober lancerer det nye program Bear Grylls: Escape From Hell, hvor vi endnu en gang vender tilbage til ægte overlevelsesinstinkter. Serien kommer til at minde meget om Man vs. Wild, bortset fra at Bear Grylls ikke placeres in the middle of nowhere, men i stedet rekonstruerer virkelige overlevelsessituationer. Du kan læse den fulde beskrivelse af serien herunder:
ANNONCE
I den helt nye serie "Bear Grylls: Escape From Hell" præsenterer den verdensberømte overlevelsesekspert Bear Grylls historier fra virkeligheden om menneskers kamp for livet i ekstraordinære situationer.
 
De overlevende har været udsat for blandt andet bandeangreb, laviner, voldsomme sandstorme og møder med vilde bjørne. De har alle kæmpet med næb og kløer for at overleve – men hvordan slap de levende fra de skæbnesvangre situationer?
 
Bear Grylls vækker de afgørende øjeblikke, prøvelserne og de barske realiteter til live og genskaber de scenarier, der fandt sted i kampen for livet i vildmarken. Uanset om der var tale om overlevelse i junglen, i sneklædte bjerge, i den brændende varme ørken eller i stejle slugter, analyserer Bear, hvad der skete undervejs. Han viser, hvad de gjorde rigtigt, men påpeger samtidig nogle af de fejl, de begik, og som i nogle tilfælde næsten kostede dem livet.
 
Se blandt andet Bear genskabe et overlevelsesscenarie, hvor en mand var tvunget til at suge blod ud af flagermus for ikke at sulte ihjel. Og få endnu en gang bekræftet, at urin kan være en ekstrem vigtig faktor, når det kommer til overlevelse – hvorend man vælger at varme sig på det eller drikke det!
 
Foruden Bears prøvelser får vi øjenvidneberetninger fra dem, det hele handler om – de overlevende selv! Hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvad tænkte de i de afgørende øjeblikke, hvor det var et spørgsmål om liv eller død?
 
Se med i "Bear Grylls: Escape From Hell" onsdag den 30. oktober kl. 22.00 på Discovery Channel.
 
ANNONCE
Del

Seneste nyt