Bøger

Batman: The Killing Joke

En fremragende Batman-tegneserie om Jokerens oprindelse, skrevet af Alan Moore (forfatteren bag Watchmen) og tegnet af Brian Bolland.

Batman: The Killing Joke
Martin Hansen
Af Martin Hansen 24. januar 2010
Brian Bolland/DC Comics
Brian Bolland/DC Comics

Den dystre historie starter med en genial indledning:

Batman besøger Gotham Citys galeanstalt Arkham Asylum for at snakke med sin ærkefjende nr. 1, Jokeren. Men det viser sig, at det er en forkert Joker, der er spærret inde og den rigtige Joker stadig er løs og har grusomme planer. Planer der involverer politikommissær Gordon og hans datter Barbara…

Sideløbende med historien får man Jokerens oprindelseshistorie. Hvordan han gik fra at være en taber til at blive den sindssyge Joker.

Alan Moore formår med sit fantastiske manuskript at komme tæt ind på Jokeren-figuren, men heldigvis forbliver Jokeren en gåde. På den måde bevarer figuren stadig sin kant.

Egentlig fylder Batman ikke så meget i historien og når man ser ham i fuld figur, virker han nærmest som en skygge.

Brian Bolland leverer tegneserie-kunst på højt plan med sine flotte tegninger. De virker som om at de kunne være storyboards til en rigtig fed Batman-film. Og rent faktisk har Batman: The Killing Joke med sin geniale historie og sin dystre, visuelle stil været til stor inspiration for filmskaberene Tim Burton og Christopher Nolans Batman-film.

Batman: The Killing Joke er et must for enhver, der er fan af Batman og kan fåes i landets tegneseriebutikker. 

Den kan fuldt ud anbefales.  

Wikipedia-side om Batman: The Killing Joke

Har du én af disse fire Stephen King-bøger? De kan være en mindre formue værd

Læs også: Har du én af disse fire Stephen King-bøger? De kan være en mindre formue værd

50 Years of Good News: Take the Time to Smile

Læs også: 50 Years of Good News: Take the Time to Smile