Connery

Batman-stemmen Kevin Conroy er død

Conroy blev blot 66 år

Efter kort tids kamp med cancer er den amerikanske skuespiller Kevin Conroy gået bort. 

Warner Bros har bekræftet dødsfaldet i en pressemeddelelse, hvor de beskriver Conroy som den mest elskede Batman-stemme i karakterens animerede historie. 

Conroy har gennem årene lagt stemme til animerede versioner af Batman i alle afskygninger - en opgave han først fik i 1992, da han lagde stemme til den maskebærende hævner i Batman: The Animated Series - den vel nok mest berømte omgang Batman-tegnefilm nogensinde, der løb i tre år over 85 afsnit. Siden da har han lagt stemme til Batman i mere end 60 forskellige projekter der strækker sig over både animation, spil og live-action produktioner. 

Kevin Conroy har været den originale Batman-stemme for de animerede serier op gennem halvfemserne og brændte sig fast i en helt ny målgruppe med de populære Batman Arkham-spil op gennem 00'erne og 2010'erne, og således er der flere generationernes rigtige Batman-stemme, der nu er gået bort - alt for tidligt. 

ANNONCE
Kevin Conroy
Del

Seneste nyt