Barcelona - anden del
- På luksusferie til Barcelona.
Del 1
Fredag var det igen tid til at være lidt kulturel. Vi kunne vælge imellem en tur til Picasso museet, FC Barcelona stadion, eller en tur på et luksus spa. Der var også mulighed for at forberede aftenens festmåltid sammen med Henrik Boserup, til dem som var interesserede. Jeg valgte turen til FC Barcelona for oplevelsens skyld, da jeg ikke er den store sportsfan. Og det blev det også - det var et imponerende syn at stå på banen og se op på de knap 100.000 sæder, der er på stadionet. Vi fik en guidet tour rundt på hele stadion samt sports museet, hvilket efter min mening var en smule langtrukkent, men som sagt er jeg heller ikke den store sportsfan. Efter en halv formiddag, blev vi igen samlet på et lille slot i udkanten af byen, hvor der var dækket op til en stor frokost. Menuen bestod af brød m. hvidløg og tomat som forret, efterfulgt af sort paella farvet med blæk fra en blæksprutte. Det havde en speciel smag, men var faktisk ganske udmærket i små mængder. Desserten var 2 kugler frisk sorbet is og kaffe/te. Tiden efter frokosten blev brugt på endnu et karbad, slutningen af Ringenes Herre II og Ace Ventura på spansk uden undertekster, og en time på øjet for at lade op til endnu en aften i byen.
Kl. 21.00 blev vi hentet af bussen og kørt ind i centrum, hvor vi havde lejet en eksklusiv restaurant/loungebar for natten. Boserup havde sammen med de tilmeldte forberedt en kæmpe festmiddag. Vi blev mødt af en afslappende lounge stemning med champagne og let tappes. Efter 1 times tid med hyggesnak i krogende og casual mingling blandt de forskellige teams, blev vi eskorteret til bords, og Boserup løftede sløret for aftenens middag. Middagen kørte uafbrudt fra kl. 22.00 - 00.30 med omkring 20-30 retter med bla. 3 slags snegle, blæksprutter, pestó, forskellige eksotiske fisk, jomfru hummer, lam, kalv, 4 forskellige hvidvin, 2 forskellige rødvin, champagne + efterfølgende cocktails. Det var helt klart en oplevelse, men lidt for omfattende efter min mening.
Kl. 02:00 besluttede vi os for at smutte videre i byen og besøge et sted, vi var blevet anbefalet kaldet Razzmatazz - et diskotek i 5 etager med alt fra jazz, rock/pop til house, eletronic og techno. Dette skulle dog senere vise sig at være en rigtig dårlig idé. Første faretegn kom allerede i taxaen, hvor chaufføren lige ville informere om at Razzmatazz lå i den "mindre pæne" del af Barcelona - også kaldet "Marihuana kvarteret". Det var total slum, som man ser det i film med graffiti overalt, papir på gaderne, og mørk belysning. Vi besluttede os dog for at give det en chance. Efter 10 min. ventetid i køen kom vi frem til indgangen, hvor vi blev stoppet af 2 dørvagter, som fyrede noget spansk i hovedet på os. Som omtalt tidligere nægter 99 % af befolkningen at tale engelsk, og da de fandt ud af, at vi ikke kunne spansk, fik vi at vide, at "nu var vi i Barcelona, og her talte man altså spansk og ikke engelsk!". Heldigvis havde vi en fra teamet, der kunne spansk, som hurtigt fik overtalt dørmændene til at lukke os ind. Havde det ikke været for hende, var vi slet ikke blevet lukket ind?! Rimelig speciel måde at drive diskotek på...
Anyway, vi kom ind og smed de 15 Euro i døren (inkl. 1 drink). Musikken i stuen var hård punkrock, og klientellet var 16-33 år iført punk dress (mørk neglelak, læder, nitter, hanekam, og hvad der ellers hører til.) Vores første indtryk, da vi tråde ind af døren, var - ungdomshuset. Der blev røget tæt i hjørnerne, og stemningen mindede mest om en blanding af en ungdomsklub og et luset værtshus. Vi blev hurtigt enige om at sende en løber ud for at tjekke de andre etager, før vi afleverede jakkerne, for at se om der var muligheder i stedet, eller om vi skulle videre igen. Det viste sig at temaet trods den reklamerede variation af musik, var gennemgående på alle 5 etager. Vi havde en gratis drink på billetten, hvilket vi ville benytte os af, før vi smuttede. Igen måtte vores tolk redde os, da det var komplet umuligt at bestille en drink på engelsk. At pege på "gratis drink" billetten og sige "barcardi and sprite" eller "Long Island" var åbenbart komplet volapyk for bartenderen. Efter 20 min. i "ungdomshuset" og en halv drink var vi alle fuldstændig drænet for feststemning, og vi besluttede os for bare at tage hjem til hotellet og sove. Dette var dog lettere sagt end gjort, for da vi gik ned til indgangen, hvilket normalt også er udgangen, blev vi mødt af endnu en grum dørmand, som ikke ville lukke os ud?! Han blev ved med at sige noget på spansk og vifte med armene. Efter 10 minutters frem og tilbage, fik han på gebrokken engelsk fremstammet noget med at udgangen var i den anden side af diskoteket. Vi delte os op i 2 grupper og drog ud på vores quest. Det tog 10 minutter før gruppe 1 havde lokaliseret udgangen, og yderligere 10 min. før vi alle var samlet og stod ude foran diskoteket.
Følg med i tredje og sidste del, hvor vi havde lejet et helt slot. Shubidada gav den gas til den vildeste fest, der fortsatte i byen til den lyse morgen, hvor busserne gik til lufthavnen.
Kl. 21.00 blev vi hentet af bussen og kørt ind i centrum, hvor vi havde lejet en eksklusiv restaurant/loungebar for natten. Boserup havde sammen med de tilmeldte forberedt en kæmpe festmiddag. Vi blev mødt af en afslappende lounge stemning med champagne og let tappes. Efter 1 times tid med hyggesnak i krogende og casual mingling blandt de forskellige teams, blev vi eskorteret til bords, og Boserup løftede sløret for aftenens middag. Middagen kørte uafbrudt fra kl. 22.00 - 00.30 med omkring 20-30 retter med bla. 3 slags snegle, blæksprutter, pestó, forskellige eksotiske fisk, jomfru hummer, lam, kalv, 4 forskellige hvidvin, 2 forskellige rødvin, champagne + efterfølgende cocktails. Det var helt klart en oplevelse, men lidt for omfattende efter min mening.
Kl. 02:00 besluttede vi os for at smutte videre i byen og besøge et sted, vi var blevet anbefalet kaldet Razzmatazz - et diskotek i 5 etager med alt fra jazz, rock/pop til house, eletronic og techno. Dette skulle dog senere vise sig at være en rigtig dårlig idé. Første faretegn kom allerede i taxaen, hvor chaufføren lige ville informere om at Razzmatazz lå i den "mindre pæne" del af Barcelona - også kaldet "Marihuana kvarteret". Det var total slum, som man ser det i film med graffiti overalt, papir på gaderne, og mørk belysning. Vi besluttede os dog for at give det en chance. Efter 10 min. ventetid i køen kom vi frem til indgangen, hvor vi blev stoppet af 2 dørvagter, som fyrede noget spansk i hovedet på os. Som omtalt tidligere nægter 99 % af befolkningen at tale engelsk, og da de fandt ud af, at vi ikke kunne spansk, fik vi at vide, at "nu var vi i Barcelona, og her talte man altså spansk og ikke engelsk!". Heldigvis havde vi en fra teamet, der kunne spansk, som hurtigt fik overtalt dørmændene til at lukke os ind. Havde det ikke været for hende, var vi slet ikke blevet lukket ind?! Rimelig speciel måde at drive diskotek på...
Anyway, vi kom ind og smed de 15 Euro i døren (inkl. 1 drink). Musikken i stuen var hård punkrock, og klientellet var 16-33 år iført punk dress (mørk neglelak, læder, nitter, hanekam, og hvad der ellers hører til.) Vores første indtryk, da vi tråde ind af døren, var - ungdomshuset. Der blev røget tæt i hjørnerne, og stemningen mindede mest om en blanding af en ungdomsklub og et luset værtshus. Vi blev hurtigt enige om at sende en løber ud for at tjekke de andre etager, før vi afleverede jakkerne, for at se om der var muligheder i stedet, eller om vi skulle videre igen. Det viste sig at temaet trods den reklamerede variation af musik, var gennemgående på alle 5 etager. Vi havde en gratis drink på billetten, hvilket vi ville benytte os af, før vi smuttede. Igen måtte vores tolk redde os, da det var komplet umuligt at bestille en drink på engelsk. At pege på "gratis drink" billetten og sige "barcardi and sprite" eller "Long Island" var åbenbart komplet volapyk for bartenderen. Efter 20 min. i "ungdomshuset" og en halv drink var vi alle fuldstændig drænet for feststemning, og vi besluttede os for bare at tage hjem til hotellet og sove. Dette var dog lettere sagt end gjort, for da vi gik ned til indgangen, hvilket normalt også er udgangen, blev vi mødt af endnu en grum dørmand, som ikke ville lukke os ud?! Han blev ved med at sige noget på spansk og vifte med armene. Efter 10 minutters frem og tilbage, fik han på gebrokken engelsk fremstammet noget med at udgangen var i den anden side af diskoteket. Vi delte os op i 2 grupper og drog ud på vores quest. Det tog 10 minutter før gruppe 1 havde lokaliseret udgangen, og yderligere 10 min. før vi alle var samlet og stod ude foran diskoteket.
Følg med i tredje og sidste del, hvor vi havde lejet et helt slot. Shubidada gav den gas til den vildeste fest, der fortsatte i byen til den lyse morgen, hvor busserne gik til lufthavnen.
