I byen guide

Bar tricks

Connery giver en lektion i at hustle sig til gratis øl!

Bar tricks
Af 22. marts 2006

Forestil dig følgende scenario: Du er på fattighedens rand (læs: studerende) og på vej i byen uden en eneste klink på lommen – hvad gør du?
Svar: Du har på forhånden læst denne guide som beskriver, hvordan du på den mest usle og udspekulerede vis vinder øl, penge og glorværdighed fra pøblen.

Som skiguide i Østrig, har jeg efter et utal af svedige afterski timer, lært en lang række nyttige og sjove tricks som med snilde, og få rekvisitter kan benyttes i næsten alle situationer! Disse uvurderlige tricks, som jeg nu vil dele med jer efter en sæsons studier i cand.afterski, vil klæde dig på til aldrig mere at skulle stå uden en fadbamse i hånden. Med andre ord: Du vil for altid stå i en win-win situation!

197297

Lektion #1

Mål:
At vinde øl.

Rekvisitter: 2 shots + 4 ens mønter.

Situation: Du siger til dit offer, at du vil vædde en øl på, at han ikke kan gøre det samme som dig.

Handling: I får hver tildelt et shot samt 2 mønter. Nu stiller I begge disse tre genstande op på to ens rækker – en række hver. Du begynder nu at at flytte mønterne vilkårligt rundt på bordet, dit offer skal gøre det samme (han skal tro at det er opgaven). Efter at havde gjort dette et par gange, drikker du dit shot (DU MÅ IKKE SYNKE DET) – igen vil offeret gøre det samme, men selvfølgelig synke. Du rykker nu lidt på mønterne et par gange igen. Det er nu du tager du fusen på dit offer og spytter dit shot ud i glasset igen. Vupti han er narret og du har lige scoret din første øl. Voila!

 
Lektion #2

Mål:
At vinde øl.

Rekvisitter: Ingen
 
Situation: Vædder med dit offer om, at du inden for 2 minutter kan få ham til at sige tallet 16.

Handling: Inden du laver dette væddemål, allierer du dig med et par stykker og beder dem om at grine når du griner.

Du siger nu til offeret, at du vil lægge nogle tal sammen og at han derefter skat sige hvad de giver. Start med at lægge nogle tal sammen hurtigt, så han tror du vil få ham til at hoppe i på denne måde f.eks.:

Dig: 4+8

Offer: 12

 
Dig 5+9

Offer: 14
 

Osv osv.

Nu siger du f.eks. 9+6 og han vil svare 15. Det er nu, at du og dine medkumpaner begynder at grine af ham, og sige at han har tabt. Han vil derefter sige: ‘Jamen det var da 16 jeg ikke måtte sige’. Dermed har han lige sagt 16 – tro mig den har virket hver gang – god fornøjelse!


Lektion #3

Mål: Øl, penge, damer eller hvad fantasien nu rækker til…
Rekvisitter: 2 fadøl + 2 shots

Situation: Dette er en klassiker. Væd med dit offer om, at du kan drikke 2 fadøl hurtigere end han kan drikke 2 shots.

Handling: For at alt lige skal være på det rene forklarer du offeret, at i selvfølgelig ikke må røre hinandens glas. Du spørger tillige om det er i orden, at du får lov at drikke den ene fadbamse inden han går i gang med sine sølle 2 shots – dette skal han gå med til!

Efter han er gået med til dette, bunder du din ene fadøl. Nu hvor glasset er tomt, stiller du det med bunden i vejret over et af hans shots. Da i ikke må røre hinandens glas, må han derfor heller ikke fjerne glasset, og kan ikke komme til at drikke sit shot – ærgerligt. Tillykke du har vundet!
 

Lektion #4

Mål:
Øl, øl og mere øl!

Rekvisitter: En cigaret

Situation: Væd om hvem af jer der kan bøje en smøg uden den knækker.
 
Handling: Dit uskyldige offer vil selvfølgelig knække sin smøg da han ikke kender dette vidunderlige trick.
Du fugter lige den yderste spids af cigaretten med din tunge. Efter 3-4 hvæs kan du nu bøje smøgen som du vil. Skål!

Danmarks første motorcykel-café er åbnet i Kødbyen

Læs også: Danmarks første motorcykel-café er åbnet i Kødbyen

Dødsdruk Paranoia

Læs også: Dødsdruk Paranoia

I byen guide

Se flere artikler