Connery

Bar manerer

Der findes nogle simple uskrevne regler, som den gode velopdragne gentleman kender – og derfor nu også dig.

Alt for tit må den gode og velopdragne gentleman se til, når fulde danske mænd står i baren, uden sans og tanke for hvordan man gebærder sig i dette miljø. Det gælder om at køre den gode stil, uden at lade sig udnytte og tromle ned af kolde og kyniske kvinder, der på det groveste benytter sig af, at der er en enkelt velopdragen mand tilstede.
ANNONCE
Bar manerer
Byd damerne op!

Byd altid dine nærmeste kvinder på en sjus, vær altid bevæbnet med en lighter og hav altid en serviet ved hånden og en kuglepen i jakken. MEN lad være med at lade dig falde ned af fødekæden som barens overflødige praktiske gris. Mange kvinder fortjener slet ikke mandens opvarten, og den kloge mand kan nemt skille ulvene fra fårene. Brug krudtet de rigtige steder og lad de uopdragne kællinger sejle i deres egen sure sø.

Bartenderen

Tjenere og bartendere er vist også en slags mennesker, med rigtige følelser og sådan noget. Derfor forfalder den velopdragne bargæst aldrig til råben og knipsen for at tiltrække sig opmærksomhed, faktisk er den eneste acceptable undskyldning for at pifte i en bar, hvis ens hund er blevet væk.

Location

En travl bar er som en slagmark, læs den, tag opstilling der, hvor du kan se der er størst chance for at finde betjening.

Tag opstilling ved baren eller om nødvendigt - tilkæmp dig en plads. Et høfligt: "Må jeg have lov," kan aldrig skade. Når du er kommet frem til barens hotteste spot, tilkendegiver du diskret, evt. ved at holde en pengeseddel frem, at du gerne vil handle. Forsøg at etablere øjenkontakt med bartenderen, den dygtige af slagsen vil med et nik gøre opmærksom på, at du er observeret.

Bestilling

Er tenderen ved at betjene en anden gæst i din umiddelbare nærhed, kan du med rimelighed tillade dig at sige: "Jeg vil gerne afgive en bestilling ved lejlighed".

Selvom du føler, at det er ved at være din tur, så demonstrer altid dine gode manerer ved mindst én gang at lade en kvinde komme til før dig, men lad være med at være idioten, der lader samtlige hunkønsvæsener komme foran. I værste fald når du at dø af tørst - og det er jo ikke meningen med galskaben.

Sidder du og flotter dig sammen med vennerne ved et bord og agter at gå til baren, så spørg altid om der er andre, der vil have noget med - også selvom det er et helvedes besvær - med lidt held gør de det samme, når det bliver deres tur.

Drikkepenge

Som i det gode gamle Sovjet, hvor det er en kendt sag - ja nærmest en uskreven regel - at lidt penge under bordet kan flytte mange grænser. Det samme gælder i baren. Vær ikke bleg for at bruge mindst 100 kr. til drikkepenge, de skal nok komme igen på den ene eller anden måde - se det som en slags investering. Bartenderne husker dig og ofte putter de dig foran i køen. Skulle du mene at der er for lidt whisky i din drink, så hjælper det da også tit på bartenderens velvilje og humør til at skænke rigelig op - når du pænt hentyder til mængden af alkohol.
ANNONCE
Bar manerer
Med disse få tricks, skulle du nu være væbnet til fremover at færdes som en del af overklassen, der kun har rysten på hovedet til overs for højtråbende og primitive mænd i baren.
Del

Seneste nyt