Connery

Bang & Olufsen er på banen med 4K-tv

Så er der kræs for kendere!

Bang & Olufsen er på banen med 4K-tv
Siden det danske brand B&O blev grundlagt tilbage i 1925 i Struer, er selskabet er for alvor kommet fremme i skoene, hvad angår stilrene lydsystemer og formidable skærmoplevelser. Med deres stadigt voksende serie af Beovision og Beolab-remedier er de med på udviklingen til både unge og ældre præferencer.

Her kommer det nye Beovision Avant ind i billedet!
ANNONCE
Bang & Olufsen er på banen med 4K-tv
Bang & Olufsen er på banen med 4K-tv
Beskrivelse af produktet
Med det innovative BeoVision Avant redefinerer Bang & Olufsen tv'ets plads i hjemmet. Ud over en sublim Ultra High Definition-skærm (4K) og en hidtil uhørt god lyd fra et fladskærms-tv har BeoVision Avant en nærmest magisk brugervenlighed, der er baseret på en dyb forståelse for, hvordan vi helst vil leve med vores tv – og for, hvordan optimal multimedieunderholdning kan forenes med et kompromisløst design.
Bang & Olufsen har en lang tradition for at udnytte teknologien i enkelhedens tjeneste og introducerer med BeoVision Avant en lang række nyskabelser, der forener avanceret elektronik og magisk bevægelse.
BeoVision Avant lyder imponerende i forhold til sit slanke design. Det har kun været muligt, fordi designerne har skabt et diskret, men kraftfuldt lydpanel, der vipper ud, når tv'et er tændt, og diskret vipper ind igen, når det slukkes. Lydpanelets bevægelser er koordineret fuldstændigt med tv'ets bevægelige stande, så ét smukt koreograferet forløb gør tv'et klar til brug.

Den nye serie af innovative stande til BeoVision Avant omfatter både bord- og gulvstande samt vægbeslag og gør det lettere end nogensinde før at integrere selv et meget stort tv i hjemmets øvrige indretning. Visionen var at skabe et tv, som diskret holder sig i baggrunden i stuen, når det er slukket, men fungerer som et naturligt midtpunkt, når det tændes. I stedet for at arrangere hele rummet omkring et tv, drejer de nye stande tv'et hen mod brugeren – og tilbage på plads efter brug.  

Solidt lydsystem
Som man ville forvente fra Bang & Olufsen, lyder BeoVision Avant fantastisk fra første øjeblik. Men man bør forberede sig på at opleve, hvor godt et tv med ikke færre end otte højttalerenheder med hver deres separate forstærker egentlig kan lyde.

Lydpanelet, som på magisk vis vipper frem under tv'et, når det tændes, lyder i sig selv fantastisk, men det er også utroligt enkelt at tilslutte eksterne højttalere for at skabe en ægte surroundsound-oplevelse – enten trådløst eller med kabler – med det integrerede 7.1-surroundsound-modul.

Lækker billedkvalitet
Den nye funktion Chromatic Room Adaptation analyserer lyset i omgivelserne ved hjælp af to sensorer og justerer skærmen for at kompensere for rummets påvirkning af billedet. Antirefleksbehandlinger af højeste kvalitet på begge sider af skærmen dæmper refleksionerne med hele 98 procent.  Uanset hvor det er placeret, leverer BeoVision Avant spektakulære Ultra High Definition-billeder (4K).
ANNONCE
Bang & Olufsen er på banen med 4K-tv
Dette tv er et nyt design af en tidligere model, Beovision Avant 32 VCR, som man kan se på billedet til højre. 

Det nye fjernsyn kunne købes fra d. 8. maj – 55” til en vejledende pris af 54.995 kr.
Del

Seneste nyt

Annonce