Baghyler på kopimaskinen
Ender en flirt på jobbet altid med en baghyler på kopimaskinen..
Jo, ser I, jeg har flirtet helt vildt med Wolfgang gennem længere tid. Ikke fordi jeg kender ham, men fordi han har en afsindig lækker krop. Tjek lige hans profil! Det er guf for enhver tøs i min alder, og det ved Wolfgang jo godt, så han lod spillet køre. Bare navnet, Wolfgang, satte mig i flammer.
Nej, sådan forholder det sig naturligvis ikke! Wolfgang har bare spurgt om vi, her på Connery kunne tage emnet -Flirt og julefrokost- op, så vi kan se hvad man mener rundt omkring i det ganske land.
Jeg må give Wolfgang ret, og dog! For at ende på ryggen i kopirummet med en kollega, kræver det, at man virkelig har nogle emner, der siger GUF og er noget for sig selv. Mange flirter på jobbet og lader det blive ved det, og måske et uskyldigt venskab. Andre går meget længere, hvilket også ses på skilsmissestatistikkerne månederne efter årsskiftet.
Det store spørgsmål munder altid ud i, om det er i orden at flirte. Meningerne om det er lige så mange som der er mænd og kvinder i denne verden.
En uskyldig flirt på jobbet er efter min mening helt i orden, hvis den bare bliver ved det, eller udvikler sig til et åbent venskab. Altså et venskab, som en evt. partner kender til, og måske bliver en del af. Hvis man lever i et forhold som har været dødt i længere tid og ikke er til at redde, synes jeg også det er i orden, at lade en flirt udvikle sig til noget andet, noget intimt, bare man er ærlig med det, og det er nok der problemerne ofte dukker op, og æder os op, gør os utroværdige og nærmest løgnagtige. Der er nemlig ikke ret mange, der tør være ærlige omkring det. Vi vil ikke gøre andre kede af det, heller ikke selv om vi godt ved, at vi allerede har gjort det, bare uden at fortælle om det.
Det er en ganske naturlig ting, at flirte. Det er noget vi mennesker gør fra vi er babyer. Nogle gør det bevidst, andre ubevidst. Vi er indrettet således, at vi har behov for at blive bekræftet.
Voksne nyder at få komplimenter om deres krop, udseende, kompetencer og alt der er med til, at give dem selvtillid. At være attraktiv for det andet køn, er et must, medmindre man er andet end heteroseksuel, naturligvis.
Det er snart jul. Julefrokosterne booker vores kalendere og vi kan næsten ikke overskue decemberræset. Men vi vil, for vi skal absolut ikke gå glip af noget. Det er i denne tid vi begiver os ud på forbudte områder. Nogle gør det fordi de har lyst, andre gør det fordi det bare sagde bang og der stod han/hun. Det er der vel egentlig ikke noget galt i, er der?
Vi flirter, boller, kysser og prøver grænser af til højre og venstre. Vi udvikler os og nyder det. Kan man score den gifte chef er det perfekt, hvis det giver lidt goder med i bagagen. Det gør det nu ikke så tit, men det er da forsøget værd, hvis man knokler røven ud af bukserne for en skod-løn.
Hos nogle skal der meget mindre til. Piger flirter med kroppen i udfordrende tøj og lader tilfældige hankønsvæsner overgramse dem på dansegulvet. Det er der nogle fyre som absolut ikke synes er særlig morsomt, at være vidne til, når det er deres egen kæreste, der slipper hæmningerne løs. Heller ikke selv om de gør det samme når de er i byen med gutterne. For dem er flirt-grænsen overskredet for længst.
Er det i orden at Danmark deles op i to lejre efter denne travle måned, en med lykkelige og forelskede ungersvende og "jagt-piger", og en med de ulykkelige skæbner, der bruger oceaner af tid på, at græde snot i flere måneder, fordi deres livs kærlighed aldrig kom hjem fra julefrokosten?
Nej, sådan forholder det sig naturligvis ikke! Wolfgang har bare spurgt om vi, her på Connery kunne tage emnet -Flirt og julefrokost- op, så vi kan se hvad man mener rundt omkring i det ganske land.
Jeg må give Wolfgang ret, og dog! For at ende på ryggen i kopirummet med en kollega, kræver det, at man virkelig har nogle emner, der siger GUF og er noget for sig selv. Mange flirter på jobbet og lader det blive ved det, og måske et uskyldigt venskab. Andre går meget længere, hvilket også ses på skilsmissestatistikkerne månederne efter årsskiftet.
Det store spørgsmål munder altid ud i, om det er i orden at flirte. Meningerne om det er lige så mange som der er mænd og kvinder i denne verden.
En uskyldig flirt på jobbet er efter min mening helt i orden, hvis den bare bliver ved det, eller udvikler sig til et åbent venskab. Altså et venskab, som en evt. partner kender til, og måske bliver en del af. Hvis man lever i et forhold som har været dødt i længere tid og ikke er til at redde, synes jeg også det er i orden, at lade en flirt udvikle sig til noget andet, noget intimt, bare man er ærlig med det, og det er nok der problemerne ofte dukker op, og æder os op, gør os utroværdige og nærmest løgnagtige. Der er nemlig ikke ret mange, der tør være ærlige omkring det. Vi vil ikke gøre andre kede af det, heller ikke selv om vi godt ved, at vi allerede har gjort det, bare uden at fortælle om det.
Det er en ganske naturlig ting, at flirte. Det er noget vi mennesker gør fra vi er babyer. Nogle gør det bevidst, andre ubevidst. Vi er indrettet således, at vi har behov for at blive bekræftet.
Voksne nyder at få komplimenter om deres krop, udseende, kompetencer og alt der er med til, at give dem selvtillid. At være attraktiv for det andet køn, er et must, medmindre man er andet end heteroseksuel, naturligvis.
Det er snart jul. Julefrokosterne booker vores kalendere og vi kan næsten ikke overskue decemberræset. Men vi vil, for vi skal absolut ikke gå glip af noget. Det er i denne tid vi begiver os ud på forbudte områder. Nogle gør det fordi de har lyst, andre gør det fordi det bare sagde bang og der stod han/hun. Det er der vel egentlig ikke noget galt i, er der?
Vi flirter, boller, kysser og prøver grænser af til højre og venstre. Vi udvikler os og nyder det. Kan man score den gifte chef er det perfekt, hvis det giver lidt goder med i bagagen. Det gør det nu ikke så tit, men det er da forsøget værd, hvis man knokler røven ud af bukserne for en skod-løn.
Hos nogle skal der meget mindre til. Piger flirter med kroppen i udfordrende tøj og lader tilfældige hankønsvæsner overgramse dem på dansegulvet. Det er der nogle fyre som absolut ikke synes er særlig morsomt, at være vidne til, når det er deres egen kæreste, der slipper hæmningerne løs. Heller ikke selv om de gør det samme når de er i byen med gutterne. For dem er flirt-grænsen overskredet for længst.
Er det i orden at Danmark deles op i to lejre efter denne travle måned, en med lykkelige og forelskede ungersvende og "jagt-piger", og en med de ulykkelige skæbner, der bruger oceaner af tid på, at græde snot i flere måneder, fordi deres livs kærlighed aldrig kom hjem fra julefrokosten?
