Connery

Bacardi Apple

Vi testede den nye variant fra Bacardi der kommer til April...

Jeg er om nogen, måske nok den eneste, der har rykket den nye Bacardi Apple i en produkttest, eftersom den først kommer i handlen engang i næste måned. Den er smuk som alle andre sprutflasker, og jeg satte mig for at se, hvor langt grænsen for syntetisk æble kan overskrides, og ikke mindst, hvor store tømmermænd man kan opnå dagen efter...
ANNONCE
Bacardi Apple
Mit foretrukne produkt har altid været Southern Comfort. Ikke fordi jeg generelt nyder søde alkoholiske drikke. I ny og næ ryger også gerne en Havanna Club, eller bare almindelige fadøl! - Forskellen ligger i at Southern Comfort kan mixes half and half! I og for sig, er det vel en slags likør, men min hjerne skriger Whisky, og så starter spruthelvedet..

Jeg var godt rustet og havde skaffet 3 andre testkaniner. Når man skal være testkanin, er det bedre at være flere. På den måde kan man dele sine erfaringer, smagsoplevelser og dumme kommentarer når sprutten sætter ind.

Foruden de 3 testkaniner, var vi også udstyret med et par flasker sprite og en Bacardi Apple og så havde vi også sørget for en flaske Southern Comfort. Man kan jo altid bekymre sig på forhånd, om den nye variant nu også kunne drikkes? Var det tilfældet at det syntetiske æble gav os kvalme, ville vi risikere at stå uden sprut, og er der ting man aldrig bør spøge med er det den sociale aktivitet i at drikke sig stiv, og en dagligdagsting som at gå på toilettet for at skide! To ting man absolut ikke bør spøge med, og som vi heller ikke havde i sinde at udfordre denne aften!

Som sagt tidligere var vi godt udrustet: En flaske Bacardi Apple, en flaske Southern Comfort, to flasker sprite, mad fra den lokale thai, en ædru blondine og ikke at forglemme musik i baggrunden. Vi var klar! Udfordringen var lagt på bordet, banen var kridtet op og ude i natten ventede enten a) En dårlig oplevelse b) Mere sprut c) En abe på løbehjul!

Selve testen forløb efter planen, der blev duftet til flasken: 'Fuck hvor det lugter af lort' 'Jaeh, men alligevel lidt forfriskende' 'Syntetisk æble, jeg vidste den slags ikke hænger sammen med sprut' - Og så var dufttesten ligesom gennemgået og herefter blev der hældt i glassene!

Half and half. Kan sprut ikke drikkes rent, bør det kunne drikkes half and half. Ikke at bartenderne i byen forstår dig, når du i en storbrandert siger 'Shhjeg scckal ha' en halsssf and halsssf' - men vi forstår selv konceptet og var kun lige gået i gang, og derudover var vi på en mission der ikke måtte fejle!

Smagstesten var hurtigt overstået, det var frisk, det var æble og det var "god damn" farligt for en svag sjæl, der ikke kan styre sit alkoholforbrug. Det smagte lidt af æblesaft. Sprut smagen var ikke at spore nogen steder. Ikke som da jeg var en lille knøs, hvor vi kun havde vodka & juice, og skulle man virkelig flotte sig en Pisang Ambon. Fuck det. Vi har nye tider. I dag smider tøsebørnene også tøjet, før du når at sige: 'Skal vi to ikke tage hjem til mig og se en film', men det var ligesom ikke det som var pointen her. Pointen var at lortet faktisk smagte godt. Syntetisk æble kunne sagtens hældes ned, og eftersom de 4 første glas nærmest havde formået at suge en halv flaske til sig, sagde noget til mig at denne her aften ville ende i det spruthelvede jeg havde forudset tidligere.

1½ time senere...
Vi er alle enige om at skidtet smager godt. Men der er en lille bivirkning, og det er man bliver lidt tør i halsen. På en eller anden måde har Bacardi formået at producere en variant, der selv sørger for du drikker mere. På en syg twisted måde har de simpelthen formået at overgå de øl som i sin tid kom frem og indeholdt koffein og som vi her på Connery.dk døbte til 'Øllet der holder dig vågen til at drikke den næste' - Så den bedste sætning om Bacardi Apple må være 'Det smager godt og sørger selv for du drikker mere'!

I dag, dagen derpå har jeg formået at holde hovedet koldt, så mine tømmermænd er ikke, hvad jeg har oplevet tidligere... Der skal dog flere test til før jeg kan sige om Apple har en positiv indvirkning på tømmermænd eller om det var pizzaen jeg vist nok åd på vej hjem!

Konklusion: Sprut der selv sørger for du drikker mere, skal omgåes med omhu og respekt. Det kan pludslig angribe, som en dobermand i parringstid, men smagen er ok og kan sagtens måle sig med andre sprutvarianter i denne genre. Connery.dk siger prøv det, det skader ikke mere end det gavner!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce