‘Babygirl’-stjerne går fuld Safdie-noia i sin instruktørdebut ’Urchin’: se traileren

Harris Dickinson har længe balanceret mellem indie-perler og større produktioner – fra Cannes-favoritten Triangle of Sadness til breakout-succesen Babygirl. Nu træder han for første gang bag kameraet med instruktørdebuten Urchin, og hvis man skal tro traileren (og reaktionerne fra Cannes), er vi ude i en nerveflossende, hyperrealistisk fortælling med klare tråde til Safdie-brødrenes gadeparanoia.

En junkies jagt gennem Londons gader

Hovedrollen spilles af Frank Dillane (Fear the Walking Dead), der i Urchin portrætterer den hjemløse stofmisbruger Mike, der netop er blevet løsladt fra fængsel. Han prøver at få fodfæste i samfundets bundlag – med et job i et tvivlsomt køkken og en seng på et lurvet hostel – men det varer ikke længe, før han falder tilbage i gamle mønstre og jagten på næste fix tager over.

Traileren drypper af desperation: neonlys, jagende kameraer og et dunkende synthsoundtrack skaber en sitrende stemning, hvor hvert åndedrag føles som et spørgsmål om overlevelse.

En hyldest til den rastløse gadefilm

Det er ikke svært at finde referencerne. Urchin lægger sig i direkte forlængelse af film som Heaven Knows What og Good Time, hvor kameraet er klistret til hovedpersonen, og virkeligheden konstant føles som en trussel. Dickinson kanaliserer både Safdie-brødrenes intense nærhed og Ken Loachs socialrealisme – men med sin egen britiske tone og en understrøm af uventet varme.

Det er måske også derfor, filmen allerede nu får pæne ord med på vejen fra internationale kritikere, som fremhæver dens »humor og ømhed midt i elendigheden«.

Dickinson som Lennon og debuterende auteur

Instruktørdebuten er langt fra det eneste projekt, Harris Dickinson har på tapetet. Han er nemlig også sat til at spille John Lennon i Sam Mendes’ ambitiøse Beatles-biopic-projekt, der udkommer i fire separate film – én for hvert medlem.

Med Urchin viser Dickinson dog, at han ikke bare kan være ansigt for andres visioner – han kan også skabe sit eget. Han har selv skrevet manuskriptet, mens fotografen Josée Deshaies (Passages, The Beast) står bag kameraet og giver filmen sin elektrisk-dunkle æstetik.

En ny stemme i britisk film?

Urchin har endnu ikke fået en dansk premieredato, men alt peger i retning af, at det bliver en film, man skal holde øje med, hvis man er til rå, uprætentiøs og visuelt stærk urbanfortælling.

Hvis Babygirl viste Dickinsons evne til at ramme noget menneskeligt midt i det rodede, så beviser Urchin, at han også kan bygge hele universer op omkring den følelse. Og ja – det er måske lidt meget at kalde det britisk Uncut Gems, men det føles ikke helt forkert.