Connery

Baby Driver [Anmeldelse]

Der er dømt 100% drengerøvsfaktor i Edgar Wrights stjernebesatte action-krimi.

5 6 0 13
5 ud af 6 stjerner
Baby Driver - Trailer
United International Pictures - Baby Driver [Anmeldelse] United International Pictures

Baby You Can Drive My Car

En tragisk bilulykke efterlader den lille dreng, kaldet Baby, forældreløs. Alt han har til minde om sin elskede mor er musikken og den fylder han sine øre med hvert sekund af hver eneste dag. Som ung mand har Baby (Ansel Elgort) haft nogle problemer med loven og er kommet i gæld hos en magtfuld kriminel ved navn Doc (Kevin Spacey). Doc bruger Baby som getaway chauffør ved bankrøverier, da han nemlig besidder helt exceptionelle køre-egenskaber.

United International Pictures - Baby Driver [Anmeldelse] United International Pictures

Changing Lanes

En dag møder Baby den smukke servitrice Debora (Lily James), som han forelsker sig hovedkulds i og beslutter sig derfor at lægge sit lyssky job bag sig. Men Doc vil ikke lade Baby slippe ud af sin gæld så nemt og kræver, at han kører et sidste job for ham.

United International Pictures - Baby Driver [Anmeldelse] United International Pictures

The Wright Way

Edgar Wright er manden bag fremragende film som bl.a. Shaun of the Dead, Hot Fuzz, Scott Pilgrim vs. The World. Nåå ja… Og så har han skrevet manuskriptet til Marvel's Ant-Man. Og Baby Driver er da også umiskendeligt, 100% en Edgar Wright film. Fyldt med hurtig klipning, sjove dialoger, skæve karakterer, originale actionsekvenser og masser af fed musik på soundtracket.

United International Pictures - Baby Driver [Anmeldelse] United International Pictures

Miles Ahead

Og netop musikken er da også i førersædet i Baby Driver. Hver eneste scene disker nemlig op med et nyt lækkert nummer, der løfter actionen og giver filmen et lækkert drive. Dermed har filmen en af de bedste biljagt-åbningssekvenser i mands minde og en skudduel der giver alle andre actionfilm baghjul. Kort sagt: Baby Driver er sommerens sejeste film!

Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 100%

Teknisk information:

Original titel: Baby Driver

Land: UK/USA, 2017

Instruktør: Edgar Wright

Medv.: Ansel Elgort, Kevin Spacey, Jamie Foxx, Jon Hamm, Eiza González, Lily James og Jon Bernthal

Genre: Action/Krimi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Atmos

Spilletid: 113 min

Dansk bio premiere: 29. juni 2017

Distributør: United International Pictures

Del