Connery

Baader Meinhof Komplekset - Ude nu på dvd

Den Oscar nominerede "Baader Meinhof Komplekset" er en rystende film, baseret på virkelige hændelser. En tysk terrororganisation kaldet "Rote Armee Fraktion", stod i 70'erne, bag en række voldsomme terrorangreb. Denne film fortæller historien om RAFs storhed og fald.

5 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - Baader Meinhof Komplekset - Ude nu på dvd Nordisk Film
I Vesttyskland, i slutningen af 60’erne, demonstrerede politisk aktive unge mod kapitalismen, og blev mødt af et talstærkt og særdeles hårdhændet politi. Det førte til fødslen af den fanatiske gruppe; Rote Armee Fraktion (RAF).

RAF stod i årene fra 1970 til 1977 bag en lang række blodige terrorhandlinger mod mål og personer rundt om i Europa. Alle sammen meget voldelige, og de fleste med døden til følge for de involverede.

RAFs mål var at vælte den vesttyske regering, der var støttet af det kapitalistiske imperialistiske Amerika, som ifølge RAF var fascismens nye ansigt, og som kun kunne blive knust ved hjælp af vold. RAF's mål var at skabe et mere humant samfund.

Men igennem deres terrorhandlinger skabte de i stedet panik og rædsel og tabte til sidst deres egen menneskelighed i kampen for lighed.
ANNONCE
Nordisk Film - Baader Meinhof Komplekset - Ude nu på dvd Nordisk Film
Ligesom man gjorde det med Hitlers sidste dage i Der Untergang, viser instruktøren Uli Edel ligeledes her historien fra Andreas Baader og Ulrike Meinhofs synspunkt.

Det gør at man får et unikt indblik i, hvorfor RAF begik de frygtelige terrorangreb. Den sætter ansigter på terroristerne og gør dem menneskelige, i stedet for at vise dem som de monstre medierne gjorde dem til.
ANNONCE
Nordisk Film - Baader Meinhof Komplekset - Ude nu på dvd Nordisk Film
Baarder Meinhof Komplekset er en barsk film og ekstremt hudløs i sit portræt af de unge mennesker og deres kamp mod kapitalismen.

Den viser et stykke kultur historie om en gruppe fanatiske venstreorienterede unge, i et samfund og en tid, der ikke er så fjern fra vores egen og ligesom det kunne ske den gang, kan det ske igen, tag ikke fejl af det.
ANNONCE
Nordisk Film - Baader Meinhof Komplekset - Ude nu på dvd Nordisk Film
Hvis man er så heldig at være født i 70’erne eller start 80’erne, vil man måske opleve at, der er en vis nostalgi over filmen.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at, hvis den var blevet lavet tilbage i 70’erne eller 80’erne, var den uden tvivl en film, der var blevet vist i folkeskolen, historietimerne og samfundsfag.
ANNONCE

Filmen kan måske føles en anelse lang, men er man først blevet bidt af handlingen, så sidder man gerne igennem de næsten 2½ time, som filmen varer. Den er alle sine 144 minutter værd.

Baader Meinhof Komplekset er udkommet på dvd.

Drengerøvs factor: 70 %.

 

ANNONCE
Der Baader Meinhof Komplex
Teknisk information:
Original titel: Der Baader Meinhof Komplex

Dansk titel: Baader Meinhof Komplekset

Tyskland/Frankrig/Tjekkiet, 2008

Instruktør: Uli Edel

Medv: Martina Gedeck, Moritz Bleibtreu, Johanna Wokalek, Nadja Uhl, Stipe Erceg og Jan Josef Liefers

Genre: Drama/Action/Biografi

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital

Længde: 144 min.

Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce