Gear

B.A.S.E. Offline AI Computer er måske den ultimative prepper-PC!

Klar til at være off-grid med den fulde pakke af WikiPedia, Ted Talks og andre vigtige databaser?

B.A.S.E. Offline AI Computer er måske den ultimative prepper-PC!
B.A.S.E. PrepperPC Foto: PR
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 18. juli 2024

Verden er præget af politiske spændinger og uforudsigelige kriser, og det er blevet vigtigere end nogensinde at være forberedt på det uventede. Det MÅ det være, for selv den danske regering har nu fået Beredsskabsstyrelsen til at give deres besyv med, hvordan vi danskere bør forberede os på kriser. Men altså. Hvis man skal preppe, så kan men vel lige så godt gøre det med stil? 

En gang rystede de fleste på hovedet af prepping, men nu er det ikke længere kun for de mest dedikerede overlevere, men derimod en voksende trend. En ny gadget, der tapper direkte ind i denne trend, er B.A.S.E. Offline AI Computer  en kompakt løsning for enhver seriøs prepper. (Eller inkarneret Fallout-fan)

Hvad er B.A.S.E. Offline AI Computer?

B.A.S.E., eller Basic Assistant for Survival and Education, er en offline mini-computer, der kombinerer avanceret teknologi med robust design for at levere en pålidelig informationskilde under enhver tænkelig situation. Til en pris på $999, inklusive skat og forsendelse til USA og amerikanske militærområder i udlandet, tilbyder BASE-enheden en imponerende række funktioner, som enhver prepper ville værdsætte? Tjek speclisten her:

BASE - Foto: PrepperPC
BASE – Foto: PrepperPC

Funktioner til off-grid overlevelse og uddannelse

Fem AI-aktiverede chatbots: Chatbots nok til, at du kan få svar på dine spørgsmål, udføre rollespil eller benytte andre funktioner svarende til Chat-GPT – alt sammen offline.

Offline versioner af nøgleinformation: B.A.S.E. inkluderer fulde offline versioner af Wikipedia, WikiMed, Wikiversity, WikiVoyage og WikiHow. Derudover har den også en fuld offline version af iFixit. Smart hvis noget skal repareres.

Ekspertbesvarelser: Enheden kommer med 52 Stack-Exchanges, hver med 1500 spørgsmål besvaret af eksperter. Det giver over 75.000 spørgsmål og svar, der dækker alt fra 3D-printning til filosofi.

Educational Content: Over 100 TED Talks om forskellige emner, samt over 60.000 bøger og tusindvis af overlevelses-, homestead-, medicinske og andre referenceværker, der alle er søgbare både ved titel og indhold.

Radiomodtager: En softwaredefineret radiomodtager med antenne, der kan modtage GRMS, MURS, AM, FM og nogle HAM-bånd, sikrer, at du kan holde dig informeret, selv når alle andre kommunikationskanaler svigter.

 

B.A.S.E. er designet til at modstå de hårdeste forhold. Enheden er indkapslet i en stødfast- og vandtæt Pelican 1150 kasse og inkluderer en faraday pose for at beskytte mod E3-bølger eller soludbrud. –

Enheden leveres med en 7" touchskærm, trådløst tastatur med touchpad-mus, to USB 3.0-porte, ethernet-port og strømadapter.

B.A.S.E. forhandles gennem PrepperPC eller via deres Etsy-store. Vi har ikke selv haft enheden i hænderne

Scenarier hvor B.A.S.E. Offline AI Computer er smart at have i bunkeren

Naturkatastrofer

Ved naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser eller orkaner kan strøm- og internetforbindelser blive afbrudt. B.A.S.E. Offline AI Computer sikrer, at du har adgang til livsvigtig information, som kan hjælpe dig med at reparere udstyr, yde førstehjælp og kommunikere via radio.

Strømafbrydelser og infrastruktursvigt

Under længerevarende strømafbrydelser kan adgangen til information og ressourcer blive begrænset. Med B.A.S.E. har du offline adgang til omfattende dataressourcer, der kan hjælpe dig med at løse praktiske problemer og træffe informerede beslutninger uden at være afhængig af eksterne forbindelser eller internet.

Cyberangreb

I tilfælde af et massivt cyberangreb, der lammer internetinfrastrukturen, er det vigtigt at have adgang til information offline. B.A.S.E. giver dig de nødvendige værktøjer til at forstå, hvordan du beskytter dine data, reparerer hardware og lærer nye ting, selv når den digitale verden står stille.

Politisk uro og samfundsopbrud

Ved politisk uro kan adgang til pålidelig information blive kritisk. B.A.S.E. Offline AI Computer giver dig en sikker og uafhængig informationskilde, så du kan navigere gennem usikre tider med adgang til ekspertviden og praktiske løsninger på en lang række emner.

Ekspeditioner

Hvis du er på ekspedition i fjerntliggende områder uden internetforbindelse, vil B.A.S.E. være din bedste ven. Med dens omfattende biblioteker og ekspertbesvarelser kan du lære nye færdigheder, finde løsninger på tekniske problemer og sikre dig, at du er godt forberedt på enhver udfordring, naturen måtte byde på.

 

Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne

Læs også: Nighthawk M3: Netgear lancerer mobil 5G-router med imponerende ydeevne

Nyhed: Håndholdt PlayStation Portal er klar med banebrydende opdatering

Læs også: Nyhed: Håndholdt PlayStation Portal er klar med banebrydende opdatering