Aventador bliver hybrid: LB744, den nye generation af Lamborghini Aventador
1015 hestekræfter!
Lamborghini har altid været kendt for ekstremt sporty design, vilde hestekræfter og sindssygt hurtige biler.
Men i takt med at verden går mere og mere mod elektrificering af biler, er Lamborghini begyndt at følge den trend.
Og nu kan Lamborghini præsentere det første udspil af den nye generation af biler.
Dette kommer i form af efterfølgeren til den gamle Aventador, som udelukkende var drevet udelukkende af en V12 - forbrændingsmotor.
Hvad er nyt?
Den nye Aventador går under kodenavnet LB744. LB744 Lamborghinis første HPEV (High Performance Electrified Vehicle), som præsenteres i slut marts, samtidigt med at Lamborghini kan fejre 60 års jubilæum.
Det nye ved LB744 i forhold til den gamle generation af Aventador er, at det er en hybrid. Den hidsige V12 fra de tidligere Aventadors forbliver, men med nogle tweaks, og får smækket 3 elmotorer oven i pakken. Derudover får LB744 en nyudviklet dobbeltkoblingsgearkasse, udviklet specielt til LB744.
Hvordan arbejder V12 og elmotorerne så sammen?
Lamborghini har droppet turbo eller andre former for trykladning, og i stedet ladet elmotorerne supplere V12 motoren.
Én motor er integreret direkte i den nye dobbeltkoblingsgearkasse. Gearkassen kunne derfor for første gang placeres på tværs bag motoren, i stedet for foran.
Dette giver plads, da der ikke er brug for transmissionstunnelen fra de tidligere Aventadors, som i stedet er erstattet af batteriet til gearkassen.
De to resterende elmotorer er lokaliseret ved forakslen, en for hvert hjul. Dette gør at LB744 er firehjulstrukket, og kan køres firehjulstrukket fuldt elektrisk. Dette muliggør også, at 30% af den samlede Co2-emission skæres fra, i forhold til den tidligere Aventador.
Hvor hurtig er'en?
V12'eren giver alene 825 Hestekræfter ved 9250 omdrejninger og 725 newtonmeter ved 6750 omdrejninger, med en literydelse på 128 hestekræfter. Dette gør motoren til den kraftigste V12 Lamborghini nogensinde har produceret. Fra elmotorerne lægges ydes der 350 yderligere newtonmeter per motor, og bilen får samlet set 1015 Hestekræfter. Det bliver spændende at følge med i, hvilken performance på både topfart og acceleration, de imponerende tal udmønter sig i.
Derudover er der selvfølgelig skåret ned på vægten i Chassiset, som samtidigt er blevet 25% stærkere. Man vil på LB744 kunne oplade det centrale batteri på 30 minutter ved en ladestander. Derudover er der regenerering fra forhjulene, eller direkte fra V12-motoren. Opladetiden ved ladning på V12-motoren er kun 6 minutter.