Connery

Avatar er officielt planlagt til og med Avatar 5: Men James Cameron pusler med tanken om en 6. og 7. film

Kan Avatar-hypen holdes i live til syv (!) film?

Taget i betragtning af, at vi måtte vente 13 (!) år på en annonceret toer til den banebrydende Avatar fra James Cameron i 2009 - så bliver der altså snakket stort omkring kommende film.

Vi må håbe, at ventetiden er reduceret betydeligt, når man tænker på, hvor stor en succes Avatar 2: The Way of the Water var. 

Den cementerede Camerons visioner om et storslået univers fyldt med Avatar-fortællinger - og skemaet er endda også fyldt op med til og med Avatar 5 i 2031.

Men i et nyligt interview med People var han endnu flere lysår foran sine egne film - han afslørede, at de havde mere eller mindre manuskriptet klar til Avatar 5, hvortil han siger: 

"Jeg har idéer for nummer seks og nummer syv - selvom jeg nok giver stafetten videre på det tidspunkt."

Hvortil produceren Jon Landau uddyber på Camerons kommentar: 

"Der er mange flere historier at fortælle. Jeg mener, det er ikke fordi, at vi bare kæmper med at finde på historier. Han (James Cameron, red.) har historierne og vi tog os god tid til at lægge dem ud over 4 efterfølgere."

Tiden vil vise, om Avatar-kærligheden kan fortsætte helt op til en syvende film. Det lyder vildt - men så langt så godt!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce