Verden

Australsk mand levede 100 dage med titaniumhjerte: Skriver verdenskhistorie

En australsk mand har skrevet sig ind i medicinsk verdenshistorie efter at have levet i 100 dage med en kunstig titaniumhjerte.

Australsk mand levede 100 dage med titaniumhjerte: Skriver verdenskhistorie
Foto: Pixabay

Det er det længste nogen nogensinde har overlevet med denne type device. Og ja, han nåede både at komme hjem fra hospitalet og få et donorhjerte.

“En stor forandring for hjertetransplantationer,” siger professor Chris Hayward fra Victor Chang Heart Research Institute. Og han mener det. Det her kan redde millioner af liv.

Et hjerte af metal og magnetisme

Manden, som holder sin identitet hemmelig, fik det kunstige hjerte i november på St. Vincent’s Hospital i Sydney.

En måned senere blev han den første i verden til at blive udskrevet med hjertet stadig bankende (elektrisk).

Det futuristiske hjerte er udviklet af BiVACOR, som er et australsk-amerikansk firma.

Det er lavet af titanium og har kun én bevægelig del: en rotor holdt på plads af magneter.

Der er ingen ventiler. Ingen sliddele. Bare effektiv pumpning direkte til livsbanerne. Det erstatter begge hjertekamre og har indbygget “magnetisk levitation”. Elon Musk må være jaloux.

Fra fars død til medicinsk revolution

BiVACOR’s grundlægger, Daniel Timms, udviklede hjertet efter at have mistet sin far til hjertesygdom. Og nu er hans livsværk blevet plantet i et menneske og holdt det i live i 100 dage.

“Deres mod vil bane vejen for utallige andre patienter,” siger Timms om patienten og hans familie.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dør omkring 18 millioner mennesker årligt af hjertesygdom.

Så en kunstig hjerte-backup, man bare kan installere, lyder ikke som sci-fi længere – det lyder som løsningen.

Et hjerte for fremtiden

FDA i USA har allerede testet BiVACOR-hjertet på fem patienter. Den første overlevede 8 dage, den nyeste 100.

Kurven går den rigtige vej. Der planlægges op til 15 testpersoner i alt.

I Australien er hjerteprojektet en del af det ambitiøse “Artificial Heart Frontier Program” på 50 millioner australske dollars, som sigter mod at udvikle tre forskellige enheder til behandling af hjertesvigt.