Motor

Audi TT RS 40 Years of Quattro

Audi fejrer deres firehjulstræk med specialmodel

Audi TT RS 40 Years of Quattro
Fotos: Audi Sport
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 19. oktober 2020
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede Galleri billede

Quattro firehjulstrækket har i 40 år været en af Audis hjørnesten, og den slags skal fejres. Det bliver gjort på flere måder i 2020, men seneste tiltag er et kig værd.

På hjemmemarkedet, i Tyskland, sender man nemlig en specialmodel af Audi TT på markedet. 

Bilen, der simpelthen hedder "Audi TT RS 40 Years of Quattro", bliver sendt på markedet i Tyskland i 40 eksemplarer.

Audi TT RS 40 years of quattro-edition
Audi TT RS 40 years of quattro-edition

Den specielle TT RS er selvfølgelig udstyret med permanent firehjulstræk, der distribuerer kraften mellem for- og bagende efter behov, og er udstyret med en multipladet kobling. 

I denne model kan føreren lege med rigtig mange indstillinger, og foruden firehjulstrækkets indstillinger, kan man også pille ved styringen, gearskiftet, udstødningsventilerne og motorens programmer. 

TT RS 40 Years of Quattro når en tophastighed på 280 km/t som standard, takket være den velvillige 2.5 TFSI motor, der smider 400 hestekræfter igennem systemet. Ja, det er selvfølgelig en fem-cylindret motor.

Den skyder også 0-100 km/t på 3.7 sekunder.

Bilens udseende er stærkt inspireret af Audi Quattro S1 vinderbilen fra Pikes Peak løbet i 1987. Det ses både i den alpinhvide lakering og de sort-røde stafferinger. 

Jubilæet går igen i kabinen, hvor sæderne er broderet med det specielle logo, ligesom kabinedetaljer også er udført i alpinhvid, ind imellem det sorte. 

Bilen bliver sat til salg i Tyskland i oktober måned 2020, til en vejledende salgspris på 114.040 euro. 

Screamer vender tilbage: Futuristisk racing med anime-drama og sci-fi action

Læs også: Screamer vender tilbage: Futuristisk racing med anime-drama og sci-fi action

Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig

Læs også: Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig