Audi S3 bliver endnu vildere i 2020-modellen
S3 lander i Limousine og Sportback
En ny model af Audi A3 må nødvendigvis også betyde en ny hot hatch aka Audi S3.
Audi har netop løftet sløret for produktionsmodellen af de nye S3-varianter, der lander i henholdsvis Sportback og Limousine.
Audi S3 er blevet endnu stærkere i den nye model, den byder nu på 310 hestekræfter og et drejningsmoment på 400 Nm fra en 2.0 liters TFSI motor.
De to modeller er lige hurtige, og skyder 0-100 km/t på 4.8 sekunder, mens de er elektronisk begrænset til en tophastighed på 250 km/t.
S3 kommer med quattro-firehjulstræk og en S-tronic 7-trins gearkasse med friløbsfunktion. Et nyt system kobler firehjulstrækket sammen med elektronisk stabilitetskontrol.
Værende en S3, skal der være lidt mere lir, end end A3, og Audi har blandt andet sørget for at sænke karosseriet med 15 mm - noget der nok især kan mærkes, hvis man hopper med på den nye S-sportsundervogn, der dog er ekstraudstyr.
I kabinen får man 10.25" display som standard - men men kan hoppe på Audi Virtual Cockpit og få to gange 12.3" ind i kontrolpanelet - Instrumentpanelet har et 10.1" touchdisplay.
Tilgængelighed og pris
Den nye Audi S3 introduceres til Danmark i løbet af efteråret 2020, priserne kendes ikke i skrivende stund.