Connery

Audi R8 V10 GT er afskedsalutten til V10-motoren

Den stærkeste baghjulstrukne Audi nogensinde

Forandringens vinder blæser over bilindustrien, og det gør sig også gældende for Audi, der 12 år efter premieren på deres Audi R8 GT, sender den sidste model ud med den heftige V10 sugemotor, i hvad der viser sig at være den stærkeste baghjulstrukne bil fra mærket nogensinde. 

Audi R8 V10 GT RWD bliver begrænset til et produktionstal på 333 eksemplarer på verdensplan - og de heldige kommende ejere får rigeligt at lege med. 

ANNONCE
Audi R8 Coupé V10 GT RWD - Foto: Audi AG - Audi R8 V10 GT er afskedsalutten til V10-motoren Audi R8 Coupé V10 GT RWD - Foto: Audi AG

Afskeden med V10-motoren skal selvfølgelig ske med manér, og det er det også med den nye udgave af den baghjulstrukne R8. Den 5.2 liter store V10 motor leverer hele 620 hestekræfter og et trækmoment på 565 Nm - med en resulterende accelerationstid på 3.2 sekunder fra 0-100 km/t. 

200 km/t opnåes på 10,1 sekunder og bilen topper ud ved 320 km/t. 

ANNONCE
Audi R8 Coupé V10 GT RWD - Foto: Audi AG - Audi R8 V10 GT er afskedsalutten til V10-motoren Audi R8 Coupé V10 GT RWD - Foto: Audi AG

Det, der i særdeleshed gør den nye RWD R8'er til et noget anderledes bekendtskab, er en ny 7-trins gearkasse med dobbeltkobling, der kan klare kortere skiftetider og et højere omdrejningstal (Peak performance mellem 6400 og 7000 omdr/min).

I sammenligning med Audi R8 Coupé V10 Performance RWD er det lykkedes Audi at lave en vægtreducering på 20 kilo, så bilen sammenlagt vejer 1570 kilo - og den primære vægtbesparelse skal findes i de nye 20" fælge med 10-eget design. 

Audi oplyser at den nye R8 V10 GT RWD lander hos europæiske forhandlere i løbet af 2023 - men at den desværre ikke tilbydes på det danske marked. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt