Connery

ATB - Seven Years

ATB er tilbage med første opsamlingsalbum og lidt ekstra.

ATB aka. André Tannen-Berger startede som en ung knægt med de gamle hits "9pm" og "Don't Stop". Nu er knægten blevet veteran og efter fem albums, er der nu kommet et opsamlingsalbum, med alle de kendte hits fra de sidste syv år, plus lidt ekstra guf.
ATB - Seven Years
Jeg kan egentlig ikke rigtig huske, hvornår jeg sidst har set en dance artist udgive en opsamling, men det er nu engang tilfældet. ATB, der har været i gang i mange år, tidligst med projektet Sequential One og senest, som soloartist, udgiver nu opsamlingen Seven Years, hvor der af numre er at finde 14 originale, ét remix og 5 splinternye numre. Opsamlingen, som de hurtige nok allerede har regnet ud, består af 20 numre, hvor der af interessante numre er et 2005 remix af hittet "Hold U" fra albummet Two Worlds, og det splinternye "Humanity", som allerede er udkommet som maxi. Af andre nye numre, er der "Believe In Me", som også er udkommet som maxi, "Trilogie Part II", "Take Me Over" og "Far Beyond". De fleste nye numre minder mest om mainstream tysk vocal trance, men singlen "Humanity" er noget for sig selv, og selv om der ikke er så meget clubbing over den, er det stadig et nummer der rykker. Ellers er der ikke mere at sige, end at hvis man ikke har investeret i de fem tidligere albums, kan man få de mange rigtig gode hits på én opsamling.

Som ekstramateriale er der en DVD, hvor man kan se videoerne til de forskellige numre, plus videooptagelser fra bag kulisserne, interviews og meget mere. Et klart must for fans og andre tilhængere. DVD'en kan dog kun fås på den særlige dobbelt-disc Limited Edition.

Til de interesserede kan 30 sekunders bidder af alle opsamlingens numre findes her
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce