Mobil
Asus Zenfone 8
Ja, ASUS laver stadig smartphones – og Zenfone 8 er helt fornuftig
Selvom LG har givet op på deres smartphone-forretning, er der stadig andre producenter end Apple og Samsung der kæmper om de mindre fragmenter af markedet – dem som har lyst til noget andet.
ASUS har på det seneste trukket flest overskrifter fra deres gamer-fikserede ROG-smartphones, men Zenfone – der alle dage har været et sats på premium flagskibsmodeller, er stadig værd at kigge nærmere på.
Zenfone 8
Den nyeste model hedder Asus Zenfone 8 – og byder på en ret flot smartphone med top-hardware i et attraktivt prisleje mellem 5.199 og 6.299 kroner.
Zenfone 8 er udstyret med Qualcomms pt hurtigste chipset; Snapdragon 888 5G.
Det betyder en lynhurtig Android smartphone, der blandt andet er udstyret med en 120 Hz AMOLED-skærm fra Samsung, op til 16 GB RAM – og kameraer fra Sony.
Kameraet er et dual-cam der benytter et 64 megaopixel IMX686 Sony modul med dual pixel og optisk billedstabilisering – og et 12 megapixel IMX 363 Sony-modul til Ultrawide-funktionen. Frontkameraet er også på 12 megapixel og optræder i punchhole-design.
Zenfone 8 har et batteri på 4000 mAh, der understøtter 30 Watts hurtigopladning – desværre uden hurtigopladning.
Der er ikke de helt store armbevægelser i ekstra vilde features – men helheden af pakken betyder faktisk at Zenfone 8 lige nu er den smartphone der leverer flest high-end hardware for skillingen. Which is not bad.
Tilgængelighed og priser
ASUS Zenfone 8 er tilgængelig nu, hos udvalgte forhandlere
Zenfone 8 8GB RAM/128GB lager, sort: 5.199,- kroner
Zenfone 8 8GB RAM/256GB lager, sort/sølv: 5.699,- kroner
Zenfone 8 16GB RAM/256GB lager, sort/sølv: 6.299,- kroner