Connery

ASUS Zenbook U500 [Ugens Gadget]

Fuck den er tynd!

5 ud af 6 stjerner
ASUS Zenbook U500 [Ugens Gadget]
Jeg kan ligeså godt starte med at sige det først som sidst: Dette er den fedeste laptop jeg til dato har haft i hånden!

Siden Ultrabooks vandt frem for et par år siden, har jeg ment at ASUS var blandt de lækreste i klassen. Fordi den er smuk og slank, og fordi de er mindst lige så smukke indvendigt. Jeg mener, vi kender godt de der piger, der ser knap så heldige ud uden make-up, men som man ikke helt var klar over da man mødte hende totalt mejet ud. ASUS Zenbook er ikke en sminkedukke, Zenbook er naturlig smuk OG slank.
ANNONCE
ASUS Zenbook U500 [Ugens Gadget]
32trins produktionsproces for at lave denne overflade. True story. - ASUS Zenbook U500 [Ugens Gadget] 32trins produktionsproces for at lave denne overflade. True story.
Med et lækker finish, og det helskårede aluminiumskabinet vil Zenbooken gerne spille med i samme designklasse som Macbook Pro, hvilket absolut ikke gør mig noget - og når lydafdelingen af maskinen er hjulpet godt på vej af B&O ICE entertainment er det altså også lidt af et blæreplus at smide på bordet. 
Den specielle finish låget har, er resultatet af en produktsionsproces på hele 32 trin, så hvis du var i tvivl om hvorvidt der var kælet for selv den mindste detalje, bør du skyde den væk nu.
ANNONCE
Tastaturet er super funktionelt - ASUS Zenbook U500 [Ugens Gadget] Tastaturet er super funktionelt
Men det er ikke kun udvendigt at U500 er smuk, det indvendige er der den rigtige skønhed gemmer sig. Med en lynhurtig quad-core 2.1GHz I7 processor, 8 GB ram og et ganske brugbart Geforce GT650M Grafikkort, med 2 GB ram på, skyder den med skarpt direkte mod mange af de dedikerede gamer-laptops der huserer i samme prisklasse på markedet. Fik jeg nævnt 200GB SSD harddisk?

Keyboardet på den 15.6" store Zenbook er virkelig lækkert at bruge, og fordi vi er oppe i en 15" er der også blevet plads til et numpad, hvilket nogle sikkert vil være rigtig glade for. Tastaturet er oplyst og kan styres ved hjælp af funktion knapperne, til en dæmpet eller slukket tilstand, så det ikke generer øjnene hvis man ser film i mørket.

Gaming: Jeg er ikke den største PC-gamer, men Diablo 3 på ultra settings er ikke det mindste problem, og en efterfølgende gennemgang på 3D-Mark 11, viser da også at den ligger i toppen af de fleste tests; tjek det her.
ANNONCE
Maskinen kan rykke omkring 4 timer når man bruger den normalt. Den skulle kunne holde op til 6 timer, men så skal der ikke ske alt for mange ting på den. 
De to punkter jeg har at klage på, er faktisk ikke maskinens skyld som sådan. Punkt 1: Alt for meget irriterende ASUS-software, der bare skulle have sparket, hvornår har du selv sidst brugt bulkware? Punkt 2: Prisen. Med dagsprisen tangerende 11.000 kr, burde der virkelig også være touchskærm på - men det er der så istedet kommet på den allernyeste model, ASUS U500VZ; der er blevet sluppet løst forholdsvist hurtigt efter den anden, men til en pris på lidt over 13.000...

ASUS U500 er en kraftig og superlækker bærbar, der med det lette elegante design, må kunne friste selv semi-hardcore Apple fans.
ANNONCE
ASUS U500 Zenbook
15,6" Skærm
Vægt: 2 kg
Processor: Intel Core i7 Quad-core 2.1 GHz
Grafik: Nvidia Geforce GT650M 2 GB DDR5 RAM
Hukommelse: 8GB RAM
HDD: 200 GB SSD
Aluminium Kabinet
HDMI, 3xUSB, Wi-Fi, Ethernet, SD reader, bluetooth, webcam, mic osv.
Bang & Olufsen ICEpower + Tilhørende ekstern subwoofer.
Pris: Tjek for nuværende pris
Mere info: Asus.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt