ASUS ROG Tessen er klar til mobilgamere
Asus' prisvindende mobil-controller er endelig kommet til Danmark
Der kommer flere og flere gode spil til mobilen og nogle af de bedste af slagsen, bliver endnu bedre med en dedikeret controller.
Gode mobilcontrollere har nu eksisteret i nogle år - og blandt de bedste i felten finder man blandt andet Backbone og Razer Kishi - og man skal altså tilbyde noget ekstraordinært, hvis man vil gøre sig særligt bemærket i lineuppet.
Det har ASUS så sandelig forsøgt at gøre med deres controller "ASUS ROG Tessen", der tidligere på året blev beæret med blandt andet en iF Design Award og en Red Dot Award, for dets måde at skille sig ud på.
Hvordan er ASUS ROG Tessen anderledes end de andre mobil-controllere på markedet?
Jo ser du, ROG Tessen skiller sig ud med sit foldbare design. Hvor andre controllere typisk er mere faste i formen, kan Tessen foldes sammen, så den nemt kan opbevares i en taske eller endda en lomme.
Kompatibilitet med telefoncovers er en anden stor fordel ved Tessen. Mange mobilcontrollere kræver, at man fjerner sit beskyttelsescover for at opnå en ordentlig forbindelse. Tessen har derimod gummistøttepuder og et udvidet USB-C-stik, der gør det muligt at tilslutte controlleren uden at fjerne coveret.
Et konsol-lignende layouter en central funktion i Tessen. Med joystick, der har en bevægelsesvinkel på 22° og en højre joystick, der er 18 mm høj, giver Tessen præcis kontrol, som mange gamere vil sætte pris på. Derudover er frontknapperne og D-pad'en udstyret med mekaniske switches.
Programmérbare bagpaddles tilføjer endnu en dimension til Tessen. De to aluminium bagpaddles kan programmeres via ROG-knappen eller Armoury Crate-appen,
Kishi og Backbone One er kendt for deres solide ydeevne, men har altså ikke Tessens foldbare design.
USB-C-tilslutning med 18-watt passthrough-opladning er en anden praktisk funktion. Gamere kan spille og oplade deres telefon samtidigt, så man ikke løber tør for strøm midt i en intens spilsession. Which is nice.
ASUS ROG Tessen landede i butikkerne den 29. juli til en vejledende salgspris på 939 kroner.