Connery

ASUS lancerer ny laptop med sekundær skærm

Zenbook Pro Duo

Forud for den årlige computermesse Computex, er ASUS ude med en række produktnyheder. I forbindelse med virksomhedens 30-års jubilæum, er der blevet smidt lidt ekstra gadget-lir på bordet, og en af de store, er den nye Zenbook Pro Duo.

Zenbook Pro Duo (UX581) er en high-performance ultrabook, der ud over at bære på ASUS gode design-elementer, også bringer nyt til bordet. 

Det nye er en sekundær skærm, som ASUS kalder ASUSScreenPad Plus. 

Touchskærmen er placeret i maskinens base, i forlængelse af tastaturet. ASUS forestiller sig, at skærmen er ekstra smart for kreative professionelle, der eksempelvis arbejder med videoredigering (Som set på billedet). 

Zenbook Pro Duo er ydermere et specmonster, med 9. generations Intel Core processor, op til 32 GB RAM, Geforce RTX 2060 og op til 1 TB PCIe 3.0 harddiske. 

Den primære skærm er en 4K UHD OLED skærm med HDR, og den sekundære skærm er en 4K* i tilsvarende pixeltæthed, med 3840x1100 pixel. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce