Gear

ASUS’ foldeskærms-laptop er nu landet i Danmark

Foldbar skærm på en laptop koster…

ASUS’ foldeskærms-laptop er nu landet i Danmark
ASUS Zenbook 17 Fold OLED
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 22. december 2022

ASUS fremviste deres imponerende og ganske lækre foldbare laptop på en elektronikmesse i efteråret 2022, og nu er maskinen landet i de danske butikker.

ASUS Zenbook 17 Fold OLED er verdens første 17.3" foldbar-OLED laptop, og det er en multimaskine der vil noget. 

Den bærbare er udstyret med et 17.3" stort foldbart OLED-display, der kan foldes ud og bruges som enkeltstående skræm – men også foldes sammen – og ved hjælp af et lille magnetisk keyboard benyttes som en 12.5" bærbar. 

ASUS Zenbook 17 Fold
ASUS Zenbook 17 Fold

Det foldbare format udvider på hybrid-konceptet, i det man både kan bruge maskinen som desktop-pc, mini-laptop, tablet og alle de skøre positioner i mellem. 

I udfoldet tilstand er maskinen kun 8,7 mm tyk – og selv om den sammenklappet bliver lidt tykkere, er det stadig en imponerende pæn formafaktor – selvfølgelig indrammet i en magnesium-legering, fordi: Premium. 

Indvendigt er der en rigtig pæn maskine, baseret på Intel Core i7-processor med 16 GB RAM og 1000 GB harddiske, indbygget Intel Iris Xe grafik – og selvfølgelig både webcam, mikrofoner og Harman/kardon højttalere, der hjælper godt til diverse underholdnings- og mødeapplikationer, man kunne komme ud for. 

Den ret så lækre maskine, har dog fået en ret høj pris: Den foldbare bærbare fra ASUS koster nemlig 31.999 kroner. 

Call of Duty Black Ops 6 møder Terminator i episk crossover

Læs også: Call of Duty Black Ops 6 møder Terminator i episk crossover

MG ZS Hybrid+: Innovativ hybridteknologi til en attraktiv pris

Læs også: MG ZS Hybrid+: Innovativ hybridteknologi til en attraktiv pris