Connery

Astro Bot 2 udvider til efteråret med 10 nye robotmissioner og 5 nye speedrun-levels

Den kække robot er klar til flere eventyr.

PlayStation har allerede kridtet banen op til en udvidelse af deres enormt anmelderroste Astro Bot 2, som blev lanceret tidligere på året.

Spillet tog Astro Bots eventyr videre ud fra konsollens fangenskab og ud i det ydre rum, hvor man skal bekæmpe et gigantisk rumvæsen, der har ødelagt vores PlayStation 5-rumskib. 

Nu er der allerede godt nyt til dem, der kribler i fingrene efter at komme ud på nye arkade-eventyr med den lille robot. 

Til efteråret får spillet en spændende ny opdatering med ekstra indhold. Team Asobi har netop afsløret, at de introducerer fem nye speedrun baner og 10 nye specialbots-

I en officiel udmelding fra holdet skriver de: "Fra dette efterår er vi glade for at annoncere, at Astro Bot vil modtage 5 helt nye speedrun levels, uden ekstra omkostninger."

Disse nye baner vil kræve præcise spring og skarpe reflekser, og spillere skal barbere millisekunder af deres tider for at nå toppen af ranglisterne.

Udvidelsen introducerer også 10 nye specialbots, som du kan redde undervejs. Disse små robotter, som alle har deres egen personlighed og unikke egenskaber, skal findes ved at besejre drilske fugle, som konkurrerer mod Astro i løbene. Der er også en særlig cameo fra to ikoniske figurer – Helldivers squad og Eve fra Stellar Blade, som fans kan glæde sig til at møde.

Den præcise lanceringsdato mangler endnu, men vi skal nok holde jer opdateret på, hvornår de nye baner er tilgængelige.

I mellemtiden kan du læse vores anmeldelse af Astro Bot 2 - få et smugkig på de nye baner herunder:

 

ANNONCE
Del

Seneste nyt